Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lidt af hvert

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 30/04/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag byder på lidt af hvert, men der bør dog komme sol på trynen af de fleste på et eller andet tidspunkt.

Sandsynlighed for lokalt stærke byger i Aragon, Catalonien, Teruel og Valencia.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Gråvejr til den nordlige halvdel og den østlige tredjedel af halvøen og De Baleariske Øer, og tiltagende uklarhed hele dagen på resten af ​​halvøen, der dog har tendens til at klare op i slutningen af dagen i sydvest. 

Spredte og lejlighedsvise byger til den nordlige halvdel af fastlandet, Melilla og ​​Middelhavsområdet, der kan blive ledsaget af noget torden, hvilket dog er mest sandsynligt i anden halvdel af dagen. 

Lokalt risiko for tung nedbør i det nordlige Aragon, Catalonien, det østlige Teruel og Valencias indre egne - muligvis også de det sydøstlige Castilla y León. 

Overskyet himmel over De Kanariske Øer med generelt svag nedbør, som aftager i løbet af dagen.

Faldende nattemperaturer til det meste af halvøens indre egne og kun få ændringer i resten.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Perioder med mellem- og højtliggende skyer, og vi kan ikke helt udelukke et par spredte byger, men det bliver altså i småtingsafdelingen.

Temperaturer uden væsentlige ændringer på 21 til 23 grader og 12 til 13 i nat. Dog en hel del køligere i Antequera og Ronda, hvor den ligger på 16 til 18 grader og helt ned til syv i nat. Let vind fra vest.

Gran Canaria

Overvejende overskyet himmel med regn, der har tendens til at aftage om eftermiddagen. Temperaturer i let fald på 18 til 23 grader. Let vind fra skiftende retninger, der senere frisker op og drejer i nord.

Alicante-provinsen

Overskyet og i løbet af dagen trækker skyerne endnu mere sammen i de indre egne, hvor der forventes byger og lejlighedsvise tordenbyger.

Minimumstemperaturer uden ændringer og maksimumtemperaturerne er enten faldende eller uden ændringer, så den står på 19 til 25 grader og 11 til 15 i nat. Let vind fra skiftende retninger dog overvejende fra nord om morgenen og om eftermiddagen fra syd- og sydøstlig retning, som i perioder frisker op ved kysten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.