Overskyet start
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 04/05/2021 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Nu skal I lige huske, at man ikke skal lade det gå ud over budbringeren, men vi napper altså endnu en gråvejrsdag mange steder.
Kraftig blæst i perioder fra øst langs Almerias og kyst og Strædet samt fra nord på De Kanariske Øer.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
På halvøen og De Baleariske Øer forventes generelt skyet eller overskyet himmel med tiltagende uklarhed.
I Andalusien, Strædet, Melilla, den sydøstlige del af halvøen og på De Baleariske Øer er der sandsynlighed for svag nedbør i de første timer af dagen med mulighed for isolerede byger om eftermiddagen i bjergrige områder i Andalusien og sydøst - måske ledsaget af noget torden.
Helt i nord forventes tiltagende i uklarhed i løbet af dagen med lidt svage og spredte byger i bjergene og nedbør i slutningen af dagen i det nordvestlige Galicien.
I det indre af halvøen perioder med skyer i løbet af dagen måske med lidt dryp om eftermiddagen i bjergene.
På De Kanariske Øer overskyet himmel med sandsynlighed for nedbør i nord.
I den vestlige del af halvøens indre egne og Andalusien letskyet.
Risiko for Afrika-støv i luften til den sydøstlige tredjedel af halvøen, De Baleariske Øer, Strædet og Alboran, så det er med at få bilen i garagen.
Stigende dagstemperaturer til det indre af halvøen - særligt mærkbart i Valencia. Om natten stiger temperaturerne i de nordlige indre egne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Overskyet himmel med mulighed for svage og spredte byger, som kan give noget ‘barro’ - den såkaldte mudderregn - på grund af calima i luften - mest sandsynligt om eftermiddagen i bjergene, hvor vi slipper med letskyet ved kysten.
Stigende temperaturer på 20 til 22 og ni til 16 i nat. Let vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra øst om morgenen ved kysten.
Gran Canaria
Overskyet i nord med lejlighedsvis let regn, der dog er mindre sandsynligt efter middagstid. I resten generelt letskyet med nogle skyer af og til i de centrale timer. Temperaturer med få ændringer på 18 til 23 grader.
Moderat vind fra nord og nordøst, som i perioder frisker op til stærk og sandsynligvis lejlighedsvis med meget kraftige vindstød i dagens anden halvdel på de sydøstlige og nordvestlige kyster.
Alicante-provinsen
Overskyet i perioder i de tidlige morgentimer med sandsynligheden for svag nedbør, men efterhånden tendens til letskyet eller klar himmel. Sandsynlighed for nedsat sigtbarhed på grund af calima i højtliggende områder.
Minimumstemperaturerne falder let, mens maksimum-niveauerne stiger, så vi havner på 19 til 23 grader og ni til 14 i nat. Let vind fra skiftende retninger og briser på kysten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.