Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mere ustadigt

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 10/05/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag bliver det noget køligere mange steder, ligesom store dele af landet får lidt dryp fra oven. Nogle steder får endda en ordentlig sjat.

Nedbør, der lokalt kan være tung eller vedholdende i Galicien, Pyrenæerne og Catalonien, mens der advares om kraftig vind i perioder på Almería-kysten.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

I Galicien er det overskyet med nedbør og tordenvejr, og særligt i den vestlige del kan der lokalt være tale om tung eller vedholdende regn. I Pyrenæerne og den nordlige del af Catalonien er det også overskyet og i første omgang kommer der regn- og tordenbyger, der dog har tendens til efterhånden at aftage, undtagen i det nordøstlige Catalonien, hvor det skulle komme til at vælte ned hele dagen. 

I Melilla, halvøens sydøstkyst og på De Baleariske Øer er det overskyet med sandsynlighed for regn og lette tordenbyger, der dog har tendens til at aftage i løbet af dagen - husk, at i disse områder kan regnen ledsages af barro, der er mudderregn, så ind i garagen med bilen. 

I resten af ​​Atlanterhavsområderne, Cantabrien, den øvre Ebro-dal, De Iberiske Randbjerge starter dagen letskyet, men efterhånden bliver det overskyet, og der kommer også regn og torden her. 

Ellers generelt letskyet på resten af ​​halvøen, men vi kan dog ikke helt udelukke lokale byger. 

På De Kanariske Øer er det overskyet over de nordlige egne, og der kan også komme nedbør i de højtliggende områder.

Faldende temperaturer i næsten hele landet, lokalt ret bemærkelsesværdigt i den indre sydøstlige del, det østlige Cantabrien og på Mallorca.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet himmel med tendens til at være overskyet om morgenen og måske med nogle lejlighedsvise byger om eftermiddagen i de indre egne. Dog udbredt opklaring i slutningen af ​​dagen. Tåge og morgentågebanker i de indre egne.

Faldende temperaturer på 16 til 24 grader og syv til 15 i nat. Vestenvind, der lejlighedsvis frisker op om eftermiddagen på kysten og højtliggende områder.

Gran Canaria

I nord overvejende overskyet himmel med sandsynlighed for svag og lejlighedsvis regn i de tidlige morgentimer og måske også i slutningen af ​​dagen. I de centrale timer skulle det klare op. I de øvrige områder får vi overskyet himmel i perioder, men dog tendens til letskyet himmel sidst på dagen.

Temperaturer med få ændringer eller en svag stigning på 19 til 23 grader. Nordøstenvind, der er mest intens i dagens anden halvdel på nordvest- og sydøstsiden. Briser på de sydvestvendte kyster.

Alicante-provinsen

Letskyet, men efterhånden med tiltagende skydække og lejlighedsvise byger med tordenvejr om eftermiddagen.

Faldende temperaturer på 21 til 25 grader og 13 til 18 i nat. Vind fra vest, som er let til moderat og drejer i syd på kysten om eftermiddagen.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.