Stabilt og lækkert
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 19/05/2021 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Endnu en smuk maj-dag er over os, og det ser ud til, at solen er kommet for at blive. Kun enkelte steder i nord drypper det lidt, mens det fortsat blæser på Kanarieøerne.
Lokalt stærk passatvind på De Kanariske Øer - især i de højtliggende områder. Men ellers er der ikke megen ballade på programmet i dag.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Der forventes stabilt vejr med letskyet himmel eller højtliggende skylag til det meste af landet.
Imidlertid forventes skyet himmel med nogle spredte byger i den nordlige og østlige del af Catalonien. Der forventes også skyet himmel i de østlige og nordvestlige dele af Navarra, som kan give lidt svag regn i dagens første halvdel.
Ligeledes overskyet himmel i perioder over De Kanariske Øer med mulighed for svag regn i slutningen af dagen.
Vi får nok også en lidt overskyet start på dagen på halvøens Middelhavsområder, hvor vi heller ikke helt kan udelukke morgentåge rundt omkring.
Faldende dagstemperaturer til store dele af den nordøstlige tredjedel af halvøen og de nordøstlige egne af De Baleariske Øer - særligt mærkbart i det østlige Cantabrien, Ebro-dalen, Valencia og det nordlige Catalonien, mens de stiger på den andalusiske kyst.
Vi rammer igen niveauer, der er højere end normalen for årstiden i Andalusien, hvor vi kommer over 30 grader i Guadalquivir-dalen og endda 35 grader i lavtliggende områder. Ingen større ændringer i resten.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel, mens der dog kan være overskyet i perioder og med morgentåge ved kysten.
Stigende temperaturer på 26 til 32 grader og 15 til 19 i nat. Let vind fra skiftende retninger, der frisker op i eftermiddag og drejer i øst.
Gran Canaria
I nord er der overskyet himmel, mens der i de sydlige og højtliggende områder er perioder med mellem- og højtliggende skyer. Minimumstemperaturer med få ændringer og maksimum- er faldende, så den hedder 19 til 22 grader.
Vind fra nordøst til nord, som i perioder frisker op til stærk - hovedsageligt på øst- og nordvestsiden, hvor der er sandsynlighed for lejlighedsvis meget kraftige vindstød. Briser dominerer på nord- og sydkysten.
Alicante-provinsen
Overskyet i perioder med tendens til letskyet om eftermiddagen.
Minimumstemperaturer uændrede og maksimum- er faldende i nord og uændret i syd - dermed havner vi på 22 til 26 grader og 14 til 17 i nat. Moderat vind øst og nordøst, som er friskest på sydkysten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.