Stigende temperaturer
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 08/06/2021 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Letskyet til klar himmel med masser af sol, så det er tid til endnu en strandbag.
Risiko for lokalt stærke tordenbyger i De Iberiske Randbjerge, mens der advares om perioder med stærk vind i Strædet og på De Kanariske Øer og ganske høje temperaturer i Guadalquivir-dalen.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Overskyet i perioder over de nordlige dele af Galicien og nordvestkysten og mellem- og højtliggende skyer i Strædet, Ceuta og Melilla.
Letskyet eller klart i starten af dagen til resten af halvøen og De Baleariske Øer, men efterhånden mere uklart ud på eftermiddagen i det indre af halvøen og mulighed for regn eller torden i de store bjergsystemer.
På De Kanariske Øer overskyet i perioder over de nordlige, højtliggende egne og letskyet himmel i perioder over resten.
Risiko for morgentågebanker i det indre af Galicien og langs nordvestkysten, mens der varsles calima på De Kanariske Øer.
Stigende temperaturer til det meste af landet undtagen i den helt nordvestlige del af halvøen, hvor der ikke ventes mange forandringer.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel. Minimumstemperaturer med få ændringer og stigende maksimumniveauer. Dermed havner vi på 23 til 30 grader og 18 til 19 i nat.
Vind fra øst eller sydøst, som i perioder frisker op til stærk i provinserne Antequera og Ronda, mens den aftager og kommer fra skiftende retninger i La Axarquía-området i eftermiddag.
Gran Canaria
Overskyet himmel på grund af mellem- og højtliggende skydække. Derudover forventes lavthængende skydække over de nordlige egne tidligt om morgenen. Sandsynlighed for calima.
Stigende temperaturer på 19 til 25 grader, men lokalt en del lunere. Det er ikke udelukket, at vi kan ramme 32 til 34 grader i de sydlige, indre egne.
Nordøstenvind, der i perioder frisker op til stærk i sydøst, nordvest og vest. Briser dominerer på nord-, syd- og sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Overvejende letskyet eller klar himmel med overskyet himmel i løbet af dagen i de indre egne. Stigende temperaturer på 26 til 30 grader og 17 til 19 i nat. Let vind primært fra øst.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.