Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mere ustabilt

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 11/06/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag kommer der regn og torden flere steder, dog går kystområderne generelt fri og får letskyet himmel og sol.

Regn- og tordenbyger, der lokalt kan være ret heftige i bjerge og nærliggende områder.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Der forventes stigende ustabilitet på den nordlige og centrale halvdel af halvøen med mellem- og højtliggende skyer og tiltagende uklarhed i de indre egne. 

Der forventes udbredte regn- og tordenbyger, som vil være mest intense og hyppige om eftermiddagen i bjergene, men de kan også brede sig til lavtliggende områder. Lokalt tung nedbør i De Iberiske Randbjerge, Pyrenæerne og omkringliggende egne. 

I en mere spredt og lejlighedsvis form forventes også regn om eftermiddagen i de sydlige og sydøstlige indre egne. 

Generelt vil være letskyet til klart ved kysterne, på halvøens sydvestlige egne og øerne.

Faldende dagstemperaturer i områderne langs Atlanterhavet og nordvestkysten, i Pyrenæerne og på De Kanariske Øer, og med få forandringer eller lette stigninger i resten.

Vi kan stadig komme over 35 grader i Guadalquivir-dalen og lejlighedsvis i andre lavtliggende områder i den sydlige halvdel af fastlandet, Ebro-dalen og de indre egne af De Kanariske Øer.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet himmel og tågebanker ved kysten. Temperaturer uændrede eller let faldende på 27 til 31 grader og 17 til 21 i nat. Let vind fra skiftende retninger, dog senere primært fra syd, hvor den kan friske lidt op i de indre egne.

Gran Canaria

Letskyet eller klart og fortsat calima-varsel i de højtliggende egne. Moderat nordenvind, som i perioder kan friske en del op og lejlighedsvist meget kraftige vindstød i sydøst og nordvest om eftermiddagen.

Minimumstemperaturerne i let til moderat stigning, mens maksimum-niveauer falder let ved nord-, syd- og vestkysten, men ellers ingen ændringer, så den hedder generelt 21 til 28 grader - lokalt kan vi dog komme op over 34 grader ved de sydlige, vestlige og sydøstlige kystområder og 37 grader i de indre områder.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klart. Temperaturer med små stigninger på 28 til 31 grader og 16 til 20 i nat. Let østen- og sydøstenvind.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.