Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Igen noget ustabilt

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 17/06/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Regn- og tordenbyger flere steder, og igen er det Middelhavsområderne og øerne, der trækker det lange strå.

I dag advares der om lokalt stærke regn- og tordenbyger og hagl til den nordlige og østlige halvdel af halvøen. 

Temperaturer tager et bemærkelsesværdigt hak nedad i det helt nordlige af fastlandet samt de indre egne af den østlige halvdel.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Tiltagende ustabilitet med overskyet himmel med regn- og tordenbyger i den nordlige og østlige halvdel af halvøen, som lokalt kan være ret kraftige og med hagl, og det gælder især den nordlige del af Aragon, Navarra, Pyrenæerne og den østlige ende af nordvestkysten. 

Skydækket får huller over den sydvestlige del af halvøen og Middelhavskysten og sandsynligheden for nedbør vil være lavere. De Baleariske Øer får tørvejr. 

På De Kanariske Øer er det overskyet i perioder og sandsynlighed for svag nedbør i de nordlige egne.

Temperaturerne vil falde generelt, og faldet i maksimumsniveauerne i det ekstreme nordlige og indre af den østlige halvdel af halvøen er bemærkelsesværdigt. På De Kanariske Øer og den ekstreme sydvest for halvøen er der få ændringer.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Overskyet himmel med lejlighedsvise byger undtagen ved kysten, og tendens til letskyet i eftermiddag.

Faldende temperaturer på 24 til 28 grader og 14 til 19 i nat. Vind fra vest eller sydvest, der i perioder fra om eftermiddagen frisker op på kysten.

Gran Canaria

I nord overskyet i perioder med overvejende overskyet himmel i dagens første og sidste timer, hvor der er sandsynlighed for svag og lejlighedsvis regn. I resten letskyet himmel med nogle skyer om eftermiddagen i de indre områder.

Temperaturer med få ændringer på 20 til 24 grader. Nordenvind, der blæser ret kraftigt på øst- og vestsiden og måske nogle meget stærke vindstød om eftermiddagen. Briser på nord- og sydkysten.

Alicante-provinsen

Skyet eller overskyet himmel i starten af dagen med udbredte byger ledsaget af torden, men det vil aftage fra middagstid med opklaring, skønt det igen kan blive lidt skidt om eftermiddagen i indre områder.

Faldende temperaturer undtagen i syd, hvor der ikke sker den store forandring. Dermed havner vi på 27 til 31 grader og 15 til 20  i nat. Let vind fra skiftende retninger.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.