Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kan I holde varmen?

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 05/07/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Sommeren har bidt sig godt fast i landet, hvor de fleste egne kan se frem til endnu en knastør, drønvarm dag. 12 regioner er i hede-alarm.

Lokalt kraftig vind i det helt nordlige Galicien og på De Kanariske Øer, mens man advarer om meget høje temperaturer i sydøst, Ebro-dalen og dele af Mallorca.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

Samlet set sender heden 11 regioner i gul alarm i dag. Det gælder Andalusien, Aragón, Balearerne, Castilla-La Mancha, Catalonien, Galicien, Murcia, Baskerlandet, La Rioja, Valencia og De Kanariske Øer, mens der er udsendt næsthøjeste alarm, orange, i Navarra.

Mange af stederne får 39 til 40 grader, men lokalt højere endnu.

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Tørt og stabilt vejr med letskyet eller klar himmel til store dele af landet, dog perioder med lavthængende morgenskyer i Tarragona og Valencia. 

En Atlanterhavsfront banker dog på, og det vil i løbet af dagen give overskyet himmel over den nordvestlige del af halvøen med nedbør i det vestlige Galicien, som sandsynligvis vil brede sig fra i eftermiddag til resten af Galicien og Asturien. 

På De Kanariske Øer er det i perioder overskyet i nord, og ellers letskyet eller klart i resten.

Stigende dagstemperaturer på det meste af halvøen, hvilket vil være særligt mærkbart i Ebro-dalen. De vil dog falde i det østlige Middelhavsområde. Varsel om meget høje temperaturer i det indre af den sydøstlige tredjedel af halvøen, i Ebro-dalen og det nordøstlige Mallorca. Ingen større ændringer i øvrigt.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet eller skyfri himmel dog med risiko for tågebanker langs kysten. Minimumstemperaturer med små ændringer, mens maksimumstemperaturerne falder ved kysten og stiger i resten. Det betyder 32 til 37 grader og 19 til 25 i nat. Vind fra vest, der efterhånden er aftagende til svag ved kysten.

Gran Canaria

I nord og øst er det overskyet, men med udbredt opklaring i de centrale timer. I de sydlige, vestlige og højtliggende områder er det letskyet til klart. Let calima i de højstliggende områder.

Temperaturer med få ændringer eller lette stigninger i maksimumniveauerne, så den står på 19 til 23 grader. Lokalt kan det dog blive noget varmere, og i syd kan vi komme over 30 grader. Vind fra nordøst, som er frisk på de sydøstlige og nordvestlige kanter og lejlighedsvis med meget kraftige vindstød. Overvejende briser på nord- og sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Overvejende letskyet eller klart vejr med periodevis lavthængende morgenskyer. Minimumstemperaturer med få ændringer og maksimumtemperaturerne falder en smule, så vi havner på 29 til 36 grader og 19 til 22 i nat. Svag vind fra syd.

 

Kommentarer

ja det er varmt for første gang i 36 år har jeg læst 40 gr på mit termometer så må vi være i skyggen med lidt vind for det er enormt dyrt med en aircon den er kun til om natten

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.