Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mere ustadigt

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 26/07/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Vi tager hul på en ny uge med mere behagelige temperaturer og noget nedbør og torden flere steder.

I Pyrenæerne, det nordøstlige Catalonien, De Iberiske Randbjerge, det sydøstlige af fastlandet, i Valencia samt de vestlige af Balearerne forventes der byger og tordenvejr, som lokalt kan være ret kraftige.

Temperaturerne vil falde betydeligt i de sydøstlige indre egne af Den Iberiske Halvø.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Der forventes at trække et lavtryk ind fra vest til øst, hvilket giver overskyet himmel og sandsynligvis nedbør i de ovennævnte områder. I den nordlige del af Galicien og ved nordvestkysten svage og spredte byger, som om eftermiddagen vil aftage ved kysterne og spredes til bjergene. 

Der forventes byger og tordenvejr i den østlige tredjedel af halvøen og de indre egne samt på Balearerne i de tidlige morgentimer, som vil aftage i løbet af eftermiddagen i Ebro-dalen og på Balearerne. 

På resten af halvøen, Ceuta, Melilla og de østlige af Balearerne er der tale om overskyet eller delvist overskyet himmel. 

Skyet i de nordlige dele af De Kanariske Øer og ellers klart.

Risiko for calima på De Kanariske Øer i de tidlige morgentimer. 

Dagstemperaturerne vil falde på store dele af den østlige og sydlige del af halvøen, mens de vil stige på den vestlige og nordvestlige del af halvøen. På De Kanariske Øer vil temperaturerne falde i de indre egne. Højeste temperaturer forventes kun blive på omkring 36 grader i Guadalquivir-dalen og lejlighedsvis i Tajo- og Guadiana-dalene. Minimumstemperaturerne forbliver uændrede.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet himmel med overskyet i løbet af dagen i de indre egne - måske med enkelte tordenbyger i bjergene i de østlige, indre egne. Temperaturerne vil falde ved kysten, mens der kun sker små ændringer i de indre egne. I tørre tal betyder det 28 til 35 grader og 17 til 24 i nat.

Vind fra vest, som i perioder frisker en del op ved kysten, og i eftermiddag drejer den i øst.

Gran Canaria

I nord overskyet, men med opklaring om eftermiddagen. Sidst på dagen vil der også være overskyet vejr i de højtliggende områder på den nordlige del, og her er svage og spredte regnbyger ikke udelukket. Resten af øen letskyet eller klart.

Temperaturer med små ændringer ved kysten og moderat lavere temperaturer inde i landet, især i nord, så den står generelt på 20 til 24 grader, men lokalt kan vi ramme 30 til 32 grader i de indre egne i øst, syd og vest.

Vind fra nord til nordøst, kraftig vind på de sydøstlige og vestlige kanter, hvor der lokalt kan forekomme meget kraftige vindstød, især i anden halvdel af dagen. Overvejende briser på nord- og sydkysten.

Alicante-provinsen

Skyet himmel med tendens til overskyet med mellemrum til sidst på dagen. Der forventes byger og tordenbyger i de centrale timer på kysten og om eftermiddagen i de indre egne, som lokalt kan være kraftige og med endda med hagl.

Minimumstemperaturer uden væsentlige ændringer og maksimumstemperaturer faldende, så vi havner på 26 til 31 grader og 18 til 23 i nat. Ved kysten svag vind fra nordøst og inde i landet svag vind fra nord.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.