Stabilt og roligt
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 03/08/2021 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: I dag byder ikke på de store udsving på vejrfronten, og ikke ét eneste område er i alarm. Med andre ord: En flot augustdag.
På den nordligste del af Den Iberiske Halvø er det af og til overskyet eller delvist overskyet i løbet af dagen, men med tiltagende skydække i løbet af dagen med udbredt, let nedbør.
På resten af halvøen og Balearerne er der tale om letskyet himmel, som på den nordlige halvdel af halvøen i perioder vil tætne lidt, og vi kan ikke helt udelukke enkelte lette byger om eftermiddagen i det indre af Catalonien og på den østlige del af Den Iberiske Halvø.
I dag klokken 14
Dagen vil i øvrigt starte med nogle lavthængende skyer i Catalonien, Valencia, Murcia, det østlige Andalusien og Castilla-La Mancha.
På De Kanariske Øer er det i perioder overskyet over de nordlige egne med svag regn til de højtliggende områder, og letskyet himmel over de sydlige.
Stigende maksimumtemperaturer i det meste af landet, men det eneste sted, vi når over 35 grader, er dog i Guadalquivir-dalen. Minimumstemperaturer med små ændringer, bortset fra lette fald i Galicien og lette stigninger i resten af den nordlige halvdel af fastlandet.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller skyfri himmel, bortset fra perioder med overskyet himmel og tåge ved kysten og mere skyet i bjergene.
Temperaturerne er uændrede, bortset fra stigende maksimumtemperaturer i de indre egne. Det betyder 25 til 30 grader og 16 til 21 i nat. Svag vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra sydøst inde i landet.
Gran Canaria
I nord er der overskyet i perioder først og i sidst på dagen, hvor der er sandsynlighed for lette og lejlighedsvise byger. På resten letskyet eller klart vejr. Temperaturer med små ændringer på 20 til 24 grader.
Vind fra nordøst, som blæser kraftigt i de lavtliggende områder på de sydøstlige og vestlige kanter, mens der som vanligt overvejende er briser på de sydvestlige kyster.
Alicante-provinsen
Klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Minimumstemperaturer uden væsentlige ændringer, mens maksimumtemperaturerne stiger, så vi havner på 29 til 32 grader og 17 til 21 i nat.
Svag vind fra skiftende retninger, dog med tendens til primært at komme fra syd og sydøst om eftermiddagen, og med moderate vindstød fra sydøst i perioder omkring Capo de Nao.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.