Ustadigt i nord
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 31/08/2021 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Igen får vi en dag med lidt ustadigt vejr, men temperaturerne begynder igen at stige lidt i nord.
Byger og tordenvejr, som lokalt kan være kraftige i Pyrenæerne, omkring den sydlige del af De Iberiske Randbjerge og ved Cataloniens kyst.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
På grund af en Atlanterhavsfront vest for halvøen forventes der ustabilt vejr med overskyet i perioder og tiltagende skydække i løbet af dagen, som vil give spredte og lejlighedsvise byger og tordenbyger til store dele af den nordlige, centrale og østlige del af halvøen.
Der forventes flere og kraftigere byger og tordenvejr i bjergene og de omkringliggende områder og i de tidlige morgentimer også på kysten ved Den Valencianske Golf og i det sydlige Catalonien.
De kan lokalt være kraftige i Pyrenæerne, omkring den sydlige del af De Iberiske Randbjerge og ved den catalanske kyst.
I en stor del af den sydvestlige del af Den Iberiske Halvø, Balearerne, Galiciens kyster, nordvest- og sydøstkysten kommer der overvejende mellem- og højtliggende skyer uden nedbør.
På De Kanariske Øer er der i perioder overskyet med spredte lette byger.
Risiko for calima på sydøstkysten af Den Iberiske Halvø, så noget nedbør vil blive ledsaget af mudder.
Dagstemperaturerne stiger på Atlanterhavssiden og den nordlige tredjedel, mens de falder på den sydøstlige del af halvøen og resten af halvøen med små ændringer. Dagstemperaturerne kan nå op på 34 grader i Guadalquivir og lokalt i dalene på resten af den sydlige Atlanterhavsside.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel afbrudt af perioder med mellem- og højtliggende skyer. Lavtliggende morgenskyer ved kysten.
Minimumstemperaturerne stiger i de indre egne og er uændrede i resten af provinsen, mens maksimumstemperaturerne falder, så vi havner på 26 til 31 grader og 19 til 24 i nat. Svag vind fra skiftende retninger i de indre egne, men med tendens til østenvind ved kysten, tendens til svag vind fra skiftende retninger om eftermiddagen.
Gran Canaria
I nord og øst er der generelt overskyet, mens der er letskyet i resten, og skiftevis overskyet om eftermiddagen. Lav sandsynlighed for støvregn i nord i de tidlige og sene timer.
Temperaturer på 22 til 27 grader. Let til moderat vind fra nord, der er kraftigere i de vestlige og sydøstlige egne. Overvejende briser på nord- og sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Skyer i perioder og risiko for calima i de højtliggende områder. Temperaturerne er uændrede på 30 til 32 grader og 19 til 23 i nat.
Svag vind fra skiftende retninger med moderate vindstød fra nordøst med mellemrum ved kysten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.