Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Regn flere steder

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 14/09/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag bliver noget ustabilt i det meste af landet, når vi får noget længe ventet nedbør til de knastørre landskaber.

Vind med meget kraftige vindstød i bjergområderne på halvøen og Mallorca. 

Derudover advares der om regnbyger og lokalt kraftige eller vedvarende tordenbyger i dele af Andalusien, bjergområderne i Extremadura og Castilla-La Mancha, bjergene i de indre egne, Madrid, bjergene i León samt dele af De Cantabriske Bjerge og Pyrenæerne.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

En Atlanterhavsfront vest for halvøen vil bevæge sig østpå og bringe ustabilitet, byger og tordenvejr til især Atlanterhavsområderne og Pyrenæerne. 

Der kommer også svagere og mere spredte byger langs nordvestkysten og i Ebro-dalen. 

I det østlige Middelhavsområde ventes det at holde tørt. 

Lokalt kraftige og vedvarende byger i det vestlige Andalusien, bjergområderne i Extremadura og det vestlige Castilla-La Mancha, bjergene i de indre egne, Madrid, León, de vestlige af De Cantabriske Bjerge og de sydlige Pyrenæer. 

På De Kanariske Øer er det overskyet i perioder med mulighed for svag nedbør - særligt i de nordlige, højtliggende dele.

Risiko for højtliggende calima i Middelhavsområdet og morgentåge i den nedre Ebro-dal.

Dagstemperaturerne vil falde over næsten hele linjen, men mere markant i halvøens indre egne. Temperaturerne vil dog stige på Balearerne.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Skyet eller overskyet vejr med byger, som lejlighedsvis kan ledsages af tordenvejr i de indre egne.

Temperaturerne er uændrede ved kysten og faldende i de indre egne, så vi havner på 23 til 31 grader og 17 til 22 i nat. Vind fra syd med kraftige vindstød i bjergene.

Gran Canaria

Perioder med skyer og delvis overskyet vejr i nord, og efterhånden også overskyet om eftermiddagen i de indre egne samt på de østlige og sydlige kyster, hvor det ikke er udelukket, at det lejlighedsvis kan regne let.

Lette fald i temperaturerne på 21 til 26 grader. Vind fra nordvest, der er friskest på de nordøstlige kanter, og briser ved kysterne. 

Alicante-provinsen

Sket til overskyet med lejlighedsvise byger i de indre egne. Minimumstemperaturerne er uændrede og maksimumstemperaturerne stiger, så den står på 30 til 35 grader og 19 til 23 i nat.

Ved kysten svag vind fra nordvest, mens der i de indre egne er svag vind fra skiftende retninger.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.