Skønt efterårsvejr
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 28/09/2021 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Stabilt, letskyet, lunt og tørt. Ja, så kort kan det faktisk siges.
På det meste af Den Iberiske Halvø og Balearerne vil vejret være stabilt med letskyet og tørt vejr.
Ved området nær nordvestkysten forventes der dog overskyet vejr med mulighed for svage og spredte byger.
I Pyrenæerne og i det nedre Ebro-område kan der efterhånden også dannes skyer, som kan give lejlighedsvise byger.
I dag klokken 14
Der kan også i løbet af dagen dannes skyer i bjergene i de indre egne og i den sydlige del af De Iberiske Randbjerge.
Perioder med lavthængende skyer og morgentåge i de indre områder i nord, Extremadura, Baskerlandets indre egne, i Levante-området og på Balearerne.
På De Kanariske Øer er der overskyet i perioder i de nordlige, højtliggende egne. Risiko for calima.
Dagstemperaturerne har tendens til at falde i Middelhavsområdet og på De Kanariske Øer, mens der kun sker små ændringer på resten af halvøen. Nattemperaturerne vil falde på den nordvestlige del af halvøen og på Balearerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel afbrudt af enkelte højtliggende skyer, mens kysten kan få noget morgentåge.
Dagstemperaturerne falder i de indre egne og resten er uændret. Dermed havner vi på 26 til 29 grader og 15 til 20 i nat. Let vind fra skiftende retninger.
Gran Canaria
Skyet i perioder i lavtliggende områder i nord og overskyet i slutningen af dagen på hele den nordlige del. Letskyet eller klart i resten.
Temperaturerne falder en smule ved kysten, så den står på 22 til 27 grader, men lokalt kan vi stadig nå op på 32 grader i dele af syd og vest. Vind fra nordøst, som frisker en hel del op i perioder i nordvest og sydøst. Briser på sydvestsiden.
Alicante-provinsen
Perioder med højtliggende skyer og delvist overskyet til sidst på dagen. Svag vind fra skiftende retninger, men dog primært fra øst og sydøst.
Nattemperaturer med små ændringer og dagstemperaturerne er faldende. Derfor står det på 27 til 30 grader og 15 til 20 i nat.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.