Mere ustadigt
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 21/09/2021 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Blæsende, regnfuld og generelt mere ustadigt. Det lader til, at efteråret er kommet, men dog ikke alle steder.
Byger og tordenvejr, lokalt meget kraftige byger langs kysten i Catalonien, på Balearerne og den sydøstlige del af halvøen.
Der varsles også perioder med kraftig vind i nogle kystområder i Middelhavsområdet.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
I Middelhavsområdet vil ustabiliteten fortsætte med overskyet vejr, byger og tordenvejr, som lokalt kan være kraftige eller meget kraftige på Cataloniens kyst, Balearerne og den sydøstlige del af halvøen og i nogle områder lokalt vedvarende.
Nordenvind vil give skyet eller overskyet vejr og byger ved nordvestkysten.
Generelt overskyet himmel over resten af den nordlige tredjedel og den østlige halvdel af halvøen med mulighed for svag nedbør.
Letskyet med enkelte perioder med flere skyer over resten af halvøen.
På De Kanariske Øer er det overskyet over de nordlige dele med mulighed for lette byger i de højtliggende egne. Letskyet over de sydlige dele af øerne.
Dagstemperaturerne vil falde på den sydlige halvdel af halvøen og Balearerne, lokalt mærkbart i Levante-området og på Balearerne. Kun få ændringer i resten.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Skyet himmel med byger, som lokalt kan være kraftige og ledsaget af torden.
Minimumstemperaturerne er uændrede, mens maksimumstemperaturerne er faldende, lokalt mærkbart i de indre områder. Dermed havner vi på 23 til 28 grader og 15 til 21 i nat. Vind fra øst eller sydøst.
Gran Canaria
I nord er det overskyet med spredte lette byger i de tidlige morgentimer og opklaring i de centrale timer. I de øvrige områder generelt letskyet med mulighed for højtliggende skylag sidst på dagen.
Temperaturer med små ændringer på 22 til 26 grader. Vind fra nordøst, som af og til frisker en del op på de sydøstlige og nordvestlige kanter om eftermiddagen. Overvejende briser på den sydvestlige kyst.
Alicante-provinsen
Skyet eller overskyet vejr med nedbør og tordenbyger i de tidlige morgentimer, som lokalt kan være kraftige, men som vil aftage i løbet af formiddagen og i løbet af eftermiddagen aftage til vekslende skydække undtagen på nordkysten, hvor der forventes enkelte byger med tordenbyger, som lokalt kan være kraftige og vedvarende, og som kan sprede sig til nærliggende områder.
Temperaturer på 22 til 28 grader og 13 til 18 i nat. Ved kysten moderat vind fra øst og nordøst, mens der i de indre egne er svag skiftende vind, overvejende fra østlig retning.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.