Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Udbredt regn

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 29/10/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag sker der noget af et skift med regn mange steder.

Lokalt kraftig eller vedvarende nedbør i Galicien, halvøens indre egne, Extremadura og dele af Andalusien. Der advares også om kraftig vind langs Galiciens kyster.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

På grund af passagen af en aktiv Atlanterhavsfront forventes der tiltagende skydække over halvøen med skyet eller overskyet vejr og udbredt nedbør, der strækker sig fra vest til øst over store dele af fastlandet. Med mindre sandsynlighed og i en svagere form kan nedbøren også nå Middelhavsområdet. 

I Galicien, halvøens indre egne, Extremadura og det vestlige Andalusien kan der lokalt blive tale om kraftig og vedvarende nedbør. 

På De Kanariske Øer er det letskyet eller i perioder overskyet, og det er ikke udelukket, at der kan forekomme enkelte, svage byger i de nordlige dele.

Temperaturerne forblive uændrede i Middelhavsområdet og på De Kanariske Øer. På resten af halvøen vil nattemperaturerne stige og dagstemperaturerne falde, hvilket er særligt markant i den sydvestlige del. Spredt, let frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Skyet til overskyet himmel med nedbør, der breder sig fra nordvest til sydøst fra midt på dagen, og det når kysten om aftenen.

Temperaturer med små ændringer på 20 til 24 grader og 11 til 17 i nat. Let vind fra skiftende retninger, dog tendens til at komme fra sydvest og er efterhånden tiltagende.

Gran Canaria

Skyet i perioder i nord. Andre steder er det letskyet eller skyfrit med enkelte skyer midt på dagen. Svage og spredte byger i løbet af formiddagen i den nordlige del og i løbet af eftermiddagen i de indre egne.

Temperaturer på 20 til 25 grader. Vind fra nordøst, der er svag til moderat. Overvejende briser på de sydvestvendte kyster.

Alicante-provinsen

Skyet tiltagende til overskyet med sandsynlighed for let nedbør i de indre egne, der bevæger sig fra vest mod øst. Nedbøren kan nå kysten i dagens sene timer.

Temperaturerne er uændrede på 21 til 23 grader og 11 til 14 i nat. Vind fra vest, som senere drejer i sydvestlig retning og som er moderat på kysten og svag i resten af provinsen.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.