Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Blæsende, men lunt

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 11/10/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Vi starter en ny efterårsuge med ret fint vejr til stort set hele landet. Nogle får dog noget vind i håret og vildt hav.

Kraftig østenvind i Gibraltarstrædet og kraftige vindstød med mellemrum langs kysterne i Galicien og det østlige Andalusien, hvilket vil få havet til at vise tænder. 

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Overskyet i Levante-området, området omkring Gibraltarstrædet samt i de højtliggende områder på De Kanariske Øer med mulighed for svag og spredt nedbør i Valencia-området. 

I resten af landet letskyet eller perioder med højtliggende skyer og måske lidt overskyet om morgenen også i den nordlige tredjedel og den sydøstlige del af halvøen samt på Balearerne.

Morgentåge i det indre af Galicien, den øvre Ebro-dal, Catalonien og den sydøstlige del af halvøen.

Dagstemperaturerne stiger i Catalonien, mens der kun sker få ændringer i resten af landet.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet himmel og enkelte lavthængende skyer om morgenen på vestkysten. Temperaturer med små ændringer på 23 til 29 grader og 13 til 19 i nat. Let vind fra øst ved kysten og fra sydøst i de indre egne. Ved Axarquia-kysten svag vind fra skiftende retninger.

Gran Canaria

I nord er der overvejende overskyet vejr med opklaring i løbet af eftermiddagen og sandsynlighed for enkelte spredte byger i løbet af dagens første halvdel. I løbet af eftermiddagen mere skyet i syd og vest.

Temperaturer med små ændringer eller svagt faldende i de indre egne, så den står generelt på 22 til 25 grader. Vind fra nord til nordøst, der er aftagende i løbet af formiddagen, og kraftigere på de sydøstlige og nordvestlige kanter. Overvejende briser på sydvest- og nordkysten.

Alicante-provinsen

Skyet med tendens til overskyet med mellemrum. Regn i første halvdel af dagen, især i den nordøstlige del af provinsen og på sydkysten. Temperaturer uden væsentlige ændringer på 22 til 26 grader og 13 til 18 i nat. Vind fra øst og nordøst, der er moderat ved kysten og svag i de indre egne.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.