Igen lidt blandet
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 15/11/2021 - 07:00

Vejr og natur
VEJR: Vi tager hul på en ny uge, hvor goderne er fordelt lidt ulige.
Lokalt kraftige eller vedvarende nedbør på Balearerne og dele af Catalonien. Der advares i dag også om stærk blæst fra nord eller perioder med det i Pyrenæerne, Empordà, den nedre Ebro-dal og Balearerne.
Risiko for kraftigt snefald i Pyrenæerne.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
På Balearerne skyet eller overskyet med hyppige byger, som lokalt kan være kraftige og ledsaget af tordenvejr. I de tidlige morgentimer forventes der også stedvis kraftige byger til dele af den centrale kyst i Catalonien.
Ved nordvestkysten, den øvre Ebro-dal og Pyrenæerne generelt lette byger, men dog noget kraftigere og hyppigere i den østlige ende af nordvestkysten og i Pyrenæerne, der efterhånden har tendens til at aftage.
Skyet eller perioder med overskyet i andre områder i den nordlige halvdel med sandsynlighed for lidt let regn i bjergene.
Generelt klart vejr i resten af landet, dog med enkelte perioder med lidt skyer over den sydøstlige del af halvøen.
På De Kanariske Øer overskyet i perioder med mulighed for let regn til de vestlige øer.
Morgendis kan forekomme i de bjergrige områder i det centrale og nordlige Spanien og mere vedvarende på den nordlige højslette. Det er ikke udelukket, at der kan forekomme tåge ved kysten i Alborán.
Faldende dagstemperaturer, bortset fra lette stigninger i Alborán-området og på den nordlige højslette. Nattemperaturerne stiger i den nordvestlige del af fastlandet. Ingen større ændringer i resten. Svag frost i Pyrenæerne og spredt frost i andre bjergområder og på den nordlige højslette.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller skyfri himmel. Om aftenen er der perioder med overskyet himmel ved Axarquía-kysten. Vind fra nordvest, der i perioder frisker op, men den aftager dog i løbet af eftermiddagen, hvor den drejer i øst ved kysten.
Temperaturerne er uændrede eller let stigende ved kysten og faldende i de indre egne, så vi havner på 18 til 25 grader og seks til 14 i nat.
Gran Canaria
Perioder med skyer, dog overvejende letskyet i de sydlige egne. Temperaturer med små ændringer på 19 til 23 grader.
Svag vind fra nordøst, der er lidt kraftigere i de centrale timer på de sydøstlige og nordvestlige egne. Briser på nord- og sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Overvejende letskyet. Minimumstemperaturer med små ændringer og maksimumstemperaturer faldende, så vi havner på 15 til 20 grader og syv til 12 i nat.
Svag vind fra nord med lidt kraftigere vindstød om morgenen.
Kan måske også interessere dig
Premierminister Pedro Sánchez bider fra sig og opfordrer PP og Vox til at stille et mistillidsvotum
Sánchez lover ikke at dække over korruption og vil møde op i Kongressen.
Rom forsegles til pavens begravelse
Der vil blive passet godt på det spanske kongepar og dronning Mary under deres ophold i Rom.
Bøddelkapel, isenkræmmer og en fræk bio - velbekomme!
Restauranter og barer i helt særlige rum.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.