Lidt mere sol
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 30/11/2021 - 07:00

Vejr og natur
VEJR: I dag bliver det iskoldt i Pyrenæerne, men ellers arter vejret sig ret fint på årets sidste novemberdag.
Frost i Pyrenæerne, mens der advares om perioder med kraftig vind i Empordà.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Overvejende overskyet himmel over det nordlige Galicien og Cantabrien, i begyndelsen let regn i Cantabrien og Baskerlandet. Skyet i perioder over Balearerne og på den centrale catalanske kyst, og det kan give lidt svag og stedvis nedbør.
Overvejende letskyet over resten af Middelhavskysten på halvøen og i Cádizbugten.
På resten af halvøen og i området omkring Melilla periodevis overskyet med tendens til opklaring i løbet af dagen.
På De Kanariske Øer er det skyet eller overskyet over de vestlige af øerne med svag nedbør i den helt nordvestlige del. Letskyet over resten af øerne.
Dagstemperaturerne vil stige på den nordlige tredjedel og i de indre, sydøstlige dele af halvøen. Nattemperaturerne vil falde i Melilla og i halvøens indre egne med let frost i bjergområderne og spredt på den nordlige højslette og den østlige del af den sydlige højslette. Koldest i Pyrenæerne. Kun små ændringer i temperaturerne i resten af landet.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel dog perioder med lavthængende skyer i de indre egne og måske tågebanker om morgenen. Temperaturerne ændrer sig kun lidt og ligger på 14 til 19 grader og tre til 12 i nat.
Svag vind fra skiftende retninger, dog nordvestenvind ved kysten tidligt om morgenen.
Gran Canaria
I nord og nordøst overskyet i perioder med tendens til delvis overskyet fra midt på dagen. I de øvrige områder letskyet med opklaring om eftermiddagen. Temperaturer på 18 til 22 grader.
Vind fra nordøst, som i perioder frisker op på de sydøstlige og nordvestlige kanter. Fra midt på dagen vil den aftage i styrke og dreje i øst. Briser på den sydvestlige kyst.
Alicante-provinsen
Overvejende letskyet himmel. Temperaturerne er uændrede eller med lette fald i maksimumstemperaturerne ved kysten, så vi havner på 15 til 18 grader og fem til 10 i nat.
Vind fra vest og nordvest, der er svag til moderat i de tidlige morgentimer og derefter svag til let skiftende.
Kan måske også interessere dig
Andalusien flirter med de nordiske turister
På charmeoffensiv for at tiltrække nordisk turisme i lavsæsonen.
Sánchez annoncerer ni tiltag mod folkemordet i Gaza
”Spanien står på den rigtige side af historien.”
Spanien Rundt med Kate & Peter (15)
Velkommen til 15. del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist fra San Esteban de Gomaz.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.