Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nu bliver det varmere

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 12/10/2017 - 01:00

Vejr og natur

VEJR: Vi skriver den 12. oktober, og derfor kan det ikke undre, at der i dag er et par steder i forhøjet alarmberedskab. Hvad der dog kan undre er, at det gælder høje temperaturer.

Klar til endnu en efterårsdag i Spanien? Det kan godt være, der er uro på det politiske område, er det samme bestemt ikke tilfældet på vejrfronten. 

Husk at like vores facebookside

Det vildeste, der sker denne efterårsdag, er et varsel om høje temperaturer på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Overvejende stabilt vejr og letskyet til klar himmel over det meste af Spanien, bortset fra nogle lavthængende skyer eller morgentågebanker i det indre af Galicien, områder af Biscayabugten og Middelhavsområdet. 

Ved middagstid kan der også komme lidt skyer i den sydlige halvdel af halvøen med en lille mulighed for noget isoleret nedbør i bjergene i det indre Andalusien. Mellem- og højtliggende skyer på De Kanariske Øer med chance for let nedbør.

Dis og nogle tågebanker i Galicien, det cantabriske område, Ebro-dalen og Middelhavsområderne.

Temperaturer i betydelig stigning i Kanariske Øer - hovedsageligt i de østlige af øerne og kun let stigning i den vestlige halvdel. Ingen ændring i resten af ​​landet. Generelt højere dagstemperaturer end normalt.

Vinden kommer fra:

Málaga-provinsen

Dagen starter noget skyet i kystområderne med lidt regn hist og pist, men det klarer op i løbet af formiddagen. Efterhånden nogle skyer i bjergene i løbet af eftermiddagen.

Temperaturer i svag stigning på 26 til 31 grader og 17 til 18 i nat. Let vind fra skiftende retninger og briser.

Gran Canaria

Klar himmel, men i løbet af dagen kommer der flere skyer - særligt i de indre egne. Risiko for calima, der er den meget støvholdige vind fra Sahara. Temperaturerne ligger på 21 til 26 grader, men de er på vej opad, og særligt i de indre egne er det bemærkelsesværdigt varmt.

Det sætter da også Gran Canaria i forhøjet alarmberedskab sammen med Lanzarote og Fuerteventura.

På kysterne er der nordøstenvind, som er mest intens på sydøst- og nordvestkysten. Ved sydvest- og nordkysten er der overvejende briser. I højtliggende områder kommer vinden fra sydøst og der kommer lejlighedsvis stærke vindstød, der dog aftager i eftermiddag.

Alicante-provinsen

Letskyet til klar himmel, men i løbet af dagen kommer der flere skyer i de indre egne. Mulighed for tåge eller tågebanker.

Stigende temperaturer på 27 til 30 grader og 14 til 17 i nat. Let til moderat vind fra syd.

 

I morgen klokken 14

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.