Vejret er vendt op og ned
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, fre, 08/06/2018 - 01:00
Vejr og natur
SOMMER: Træt af regnstråler frem for solstråler? Du er ikke alene, og nu har eksperterne fundet frem til en dato for, hvornår solen og varmen kommer.
Vi er sådan lidt rådvilde, når det gælder vejret. Juni startede for en uge siden, men vejret er det samme som i april med med byger og blæst, og sådan har de nu været i mange uger.
Så du er ikke alene om at spørge: Hvornår kommer sommeren til Spanien?
Husk at like vores facebookside
Officielt starter sommeren 2018 den 21. juni, men der plejer dog alligevel at være sommeragtige tendenser lang tid inden.
Derfor har meteorologerne nu set nærmere på, hvornår det bliver varmere, og hvornår vi kan forvente, at det solrige vejr kommer.
Og bare rolig: Eksperterne har fundet en dato for, hvornår du kan lægge paraplyen og jakken væk.
Sidste lavtryk
Det sker helt konkret onsdag den 13. juni, når temperaturerne for alvor begynder at stige over hele linjen med dagtemperaturer på over 25 grader.
I de nordlige egne vil temperaturen kommer til ligge på omkring 20 grader, mens indre egne i syd som Cordoba og Sevilla når op på 34 grader.
Det betyder, at det lavtryk vi lige nu er på vej ind i bliver det sidste af slagsen for nu, og denne gang skulle det være sikkert.
Fra midten af ugen kan vi sige farvel til regn og skyet vejr, som nu har været den generelle tendens i ugevis.
Og selvom mange klager, så har regnet også været et gode. Vandreserverne er steget til 70 procent af kapaciteten, og det er rigtig godt nyt.
Sommeren varer officielt indtil den 22. september, når efteråret tager over.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.