Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Velfortjent pris overrakt af kongen

Skrevet af Pia Bruun, fre, 28/04/2017 - 01:00

Kendte & kongelige

KENDTE & KONGELIGE: Málagastjerne fik både knus og ros af Kong Felipe.

Ingen tvivl om, at 56 årige Antonio Banderas er en af de største spanske filmstjerner, der har opnået international berømmelse.

Banderas, der er født i Málaga, beundres for sine talenter og for sit arbejde som ‘ambassadør’ for Spanien.

Det var årsagen til, at den gråskæggede skuespiller forleden modtog den kongelige 'Camino Real'-pris, der sponsoreres af Franklin Instituttet.

Prisen gives til spaniere, der bidrager til nye projekter og promovering af Spanien i USA og resten af Nordamerika.

Prisen blev overrakt af selveste Spaniens Kong Felipe og fandt sted i auditoriet på Alcala de Henares Universitetet i Madrid.

Unikt øjeblik

Sammen med Antonio Banderas var hans hollandske kæreste, Nicole Kimpel, som deltog i arrangementet iklædt et elegant jakkesæt.

Kameraerne fangede et unikt øjeblik, da Kong Philip og Banderas omfavnede hinanden.

Stemningen var kærlig mellem de to verdensmænd (foto: Twitter - @daviddelapaz)

Kongen sagde bagefter at den 56-årige skuespiller er ”eksempel på det talent, opfindsomhed og alsidighed, som Spanien er i stand til at give”.

- Banderas er ikke bare en rost skuespiller med prestige. Han har også udviklet en masse aktiviteter i og uden for hans erhverv. Han har instrueret film i Spanien og i USA og har været en succes-sanger på Broadway, sagde kongen som også mindede om, at Banderas er den bedste ambassadør for det spanske brand.

- Tak for dit arbejde som får spanierne til at føle sig stolte af dig, sagde kongen anerkendende.

Banderas var tydeligt beæret over at modtage prisen (foto: Twitter - @daviddelapaz)

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.