Verdensmesterskaber i ost
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 07/12/2016 - 01:00
Kunst & kultur
TRADITION: Oste kom med fly, tog og måske endda kameler - oste fra hele verden, som deltog i Oste-verdensmesterskaberne i San Sebastian.
Ost er virkelig en smagssag. De danske får meget ros rundt om i verden, men giv én til en spanier, og han eller hun vil spørge, om den er blevet dårlig.
Spanske oste har ikke meget lugt, til gengæld synes vi nok, at de er lovlig hårde og ikke smager af så meget.
Ved International Cheese Festival, der i år afholdtes i Europas kulturhovedstad San Sebastián, afgør 266 dommere - journalister, ostemagere og restauratører - hvilke af de mange tusinde oste, der skal videre til finalen.
De kigger på skorpen, selve ostens krop, dens konsistens, og så smager de naturligvis på den. Og der er brugt meget fantasi for at give en smagsoplevelse ud over det sædvanlige:
Ost rullet i cashewnødder, med chili og chokolade, eller hvad med ost lagret i single malt whisky?
Når grovsorteringen er overstået, vælger en super-jury på 16 personer guld-, sølv- og bronzemedaljeosten. Og man tager det meget alvorligt - det bliver transmitteret live på TV!
Mange guld til Gran Canaria
Der bliver også uddelt guld, sølv og bronze undervejs for specielt gode oste. I år løb oste fra Gran Canaria med hele fjorten guldmedaljer - det største antal siden øen for syv år siden begyndte at deltage i mesterskaberne. Øens regering havde sendt 29 ostemagere med til konkurrencen, og de er meget stolte over det gode resultat.
Og vinderen? En norsk, blå ost, i hård konkurrence med en spansk.
Kraftkar verdens bedste fra Tingvollost
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.