Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vi blander bolcherne

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 17/02/2020 - 07:00

Carmens Køkken

VIDEN & HYGGE: Vores undersøgelse blandt Premium-abonnenterne om indholdet i Viden & Hygge fører til ændringer fra i dag.

27 procent af Premium-abonnenterne svarede på spørgeskemaet i forrige uge, så det er altså dem, der nu har en væsentlig indflydelse på det fremtidige indhold.

Hvor ofte?

Resultatet viser, at flertallet kun har åbnet Viden & Hygge en gang imellem, og samtidig har flere foreslået, at den kun bringes om fredagen som optakt til weekenden. Det åbner så muligheden for flere generelle nyhedsartikler i løbet af ugen.

Derfor vil Viden & Hygge fra denne uge kun udgives om fredagen. Det handler jo samtidig om, at vi på redaktionen skal bruge vores ressourcer så meningsfyldt som muligt.

Til gengæld vil indholdet om fredagen bliver udvidet, hvor vi tager højde for det indhold, som er blevet højt prioriteret i undersøgelsen.

Her er nogle af nøgleordene: hjælp til spansk, bonmots, kultur og udflugtsmål. 

Opskrifterne er ganske populære, men de vil fremover i højere grad blive kombineret med information om lokale kulturelle traditioner i deres oprindelsesområde.

I den modsatte ende vil bogtip fremover ikke komme hver uge.

Det overordnede konklusion er, at Viden & Hygge i fremtiden alene bliver publiceret om fredagen, men med et mere omfattende indhold end hidtil.

På fredag vil du blandt andet få fidusen til, hvordan du kan undgå at tæske en blæksprutte - pulpo - med en kølle, for at den bliver grydeklar. Vi kombinerer med særlig info om Galicien og hjælper med nyttige sætninger i restauranten.

Vi ses på fredag!

Redaktionen

 

Kommentarer

Hvor lyder det godt , håber stadig der kommer en del fra ANDALUCIA området . Vh mette hj brandtberg
Perfekt :o)

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.