Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vi elsker Gran Canaria

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 06/03/2018 - 01:00

Rejser & oplevelser

TURISME: I januar ankom 17 procent flere nordiske turister til den populære ferieø i syd. Det er flere end nogensinde.

I alt 150.918 folk fra de nordiske lande flygtede fra vinterkulden i januar og rejste til Gran Canaria.

Det er den største turistgruppe på øen.

Det var hele 21.734 flere end i januar 2017, skriver Canariajournalen.no med henvisning til nye tal fra Det Kanariske Øers statistiske institut, Istac.

Vi taler altså en solid stigning på næsten 17 procent i forhold til samme månes i 2017. 

Det er da også det højeste antal nordiske turister, der nogensinde er registreret i en januar måned.

Ser vi længere tilbage, er stigningen endnu vildere. Sammenlignet med januar 2010 var der 40.212 flere nordiske turister dette år, og det er en stigning på 36 procent.

Samlet set tog øen imod 404.374 udenlandske turister i januar, hvilket i sig selv er en ny rekord og en stigning på 10,1 procent. 

De 150.918 kom altså fra de nordiske lande, den næststørste gruppe var tyskerne med 97.291 og 67.549 fra Storbritannien.

Men spanierne er også begyndt at rejse mere ingen, så der var 34.182 nationale turister. Det gav så endnu en rekord på et samlet turisttal på 438.555, og det er en stigning på lidt over ni procent.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.