Vi falder til ro og Peter bliver entreprenør igen (5)

I denne artikel fortæller Kate og Peter om, hvorledes de faldt til ro i næsten tre måneder...

Artiklen er skrevet på basis af Kate og Peters egne optegnelser. Vi siger tak for deres velvillighed til at dele deres oplevelser med andre.

I den tredje del kom Kate & Peter i Daya Nueva.

December 2021

(23. december) Vi sidder ude foran camperen under markisen og skriver julehilsner til familie og venner. Og tænker lidt over, hvordan en uges ophold er blevet til syv uger indtil videre.

Det har vi masser af tid til. Vores jule familiebesøg fra DK, som skulle lande i dag i Alicante, måtte aflyses  i går pga. en positiv corona test i familien, øv. Men sådan er det gået i rigtig mange familier i år.

At vi er groet fast her for en periode - ja, det er Spanien i Dag skyld i. For havde det ikke været fordi, at redaktionen inviterede til et arrangement med deres læsere i Torrevieja den 6. november, så var vi nok ikke kommet denne vej. 

Men vi syntes, at invitationen lød spændende og lagde derfor vejen forbi. Det blev nogle gode timer i selskab med redaktionen, læsere og gæster. Vi er glade for, at vi tog os tid til at deltage, dagen gav mange gode input og indtryk af, hvordan det er at leve i Spanien. Og har øget vores appetit på landet.

Vi har nu boet på samme plet i syv uger. Den ene uge vi havde regnet med, slår slet ikke til. Området vi har slået os ned i for en tid, har så meget at byde på synes vi.

Den have vi er havnet i, har vist sig at være spændende. Vores vært Michael og hans nære ven Jonathan, er et par foretagsomme herrer.

La Fabrica

Michael, som har boet i Spanien i nogle år, afsluttede en handel med køb af naboejendommen, en gammel fabrik med stor grund, ugen efter vi ankom til hans have.

Tanken var at omdanne den gamle fabriksbygning til et eventsted for kunstnere, restaurant etc. Og resten af grunden skal bruges til camperplads, så han kan få sin have tilbage. Projektet har fået navnet ”La Fabrica”.

Vi blev involveret i arbejdet (som gammel entreprenør, er det svært at sidde stille og se til). Og det har taget tid, men også været sjovt, pludselig at blive en del af et projekt og være sparringspartner for Michael og Jonathan – sådan bare ud af det blå.

Grunden planeres, belægges med grus og der plantes ivrigt

Og som det kan ses på billedet, så er projektet lykkedes. Michaels have til venstre og den nye plads tilhøjre. Husk, at du kan klikke i alle billederne for at se dem større

Det har givet gode venskaber for livet her på stedet, fra Holland, Schweiz og Tyskland. Det kan blive en lang tur hjemover i foråret, med alle de besøg vi er inviteret til på vejen hjem.

For de som vil se mere; se Instagram – lafabrica.dolores.

Der har også været tid til andet

Vi har besøgt hulerne i Rojales, hvor der i dag er indrettet plads til kunstnere i de gamle huler

Der er stor efterspørgsel på at få plads der. Og derfor ser Michael muligheden ved at indrette den gamle fabrik til sådanne formål.

Det var en god oplevelse, som vi kan anbefale. Før i tiden boede folk i hulerne, og det ser ud som det stadig sker enkelte steder.

Vi har deltaget i Beach Cleaning arrangement i Guardamar, det afholdes en gang om måneden. Det er noget, vi syntes, der er værd at bruge et par timer på en søndag formiddag, hvor vi har mødt mange forskellige mennesker, såvel spaniere som bosiddende udlændinge.

Det giver gode input til os

At 55 mennesker på et par timer, kan samle 1.100 kg. affald sammen langs Segura flodens udløb. Det er siger noget om, at der måske skal en større og mere alvorlig ”støvsuger” i gang, hvis ikke Spanien skal blive væk i sit eget affald en dag.

Mange steder trænger der godt nok til en hovedrengøring på arealer, i grøfter, veje og rabatter mv. Vi tog en formiddag ”hjemme” ved vores egen affaldscontainer.

Det blev til 16 sække, inden vi var i bund

God beskæftigelse inden julemaden...

Hos myndighederne

Sidst i december fik vi anskaffet os et SIP-card. Her fandt vi også ud af, at vores adresse p.t., ikke er i Daya Nueva kommune, som vi troede, men i Dolores kommune. Det gav noget rend rundt til de forskellige sundhedshuse. Men da vi først fandt det rigtige sted, var det blot at fremsige ønsket om et SIP card, vise sit pas, EU sygesikringskortet samt aflevere en adresse og eget telefonnummer. Og vupti ligger kortet på skranken.

Hvor svært kan det være, altså lige bortset fra det spanske. Men smil, nogle få gloser lært til formålet og lidt google-oversættelse på telefonen, gør underværker.

Så nu er vi klar til jul!

Januar 2022

Vores ophold her i Daya Nueva, har varet i knap tre måneder. Men nu er der pakket, og vi er klar til at fortsætte vores tur videre mod syd.

I dag den 25. januar, forlader vi vores ”hjem” for de sidste næsten tre måneder.

Her lidt om den sidste tid inden afrejsen.

Jul og nytår fik vi fejret på camperpladsen sammen med campere fra det halve Europa. Den 24. december holdt alle dog jul hver for sig i camperne. 

Father Christmas var rundt til alle og ønske god jul

Vi havde selvfølgelig gaver i vognen; fra mig til dig og omvendt. Kate fik et par gode travesko og Peter en cykelhjelm. Lidt til hver ende af kroppen. Den 25. blev  en fælles julekomsammen for alle på pladsen, hyggeligt.

Nytårsaften holdt Kate og jeg vores tradition i hævd. Aftenen startede med dronningens nytårstale. Og derefter en meget utraditionel middag; Forret, hovedret og dessert var nemlig yoghurt med drys, fordi…..kl. 21 mødtes vi alle på La Fabrica, hvor der var arrangeret et kæmpe ostebord med alt tilhørende. Det blev nogle gode timer med vores campervenner og camperværter frem til midnat, hvor vi alle fik nedsvælget de 12 druer, som traditionen foreskriver.

Helligtrekonger gik vi til dels glip af. Vi ville gerne have set de tre konger ankomme i byen, men havde ikke helt forstået, at de ankommer aftenen inden….. Men vi fik gaver – da vi den 6. jan kom hjem fra cykeltur, stod der en pakke ved camperen til os fra vores børn i Danmak.  Og hvad du ønsker, skal du få:

Peter glæder sig stadig over sin nye opvaskebørste og sammen glæder vi os over slik og blade. Godt at have betænksomme børn

Det tredje stik

Midt i januar var vores vaccination nr. to blevet seks måneder gammel. Vi cyklede til sundhedshuset i Almoradi og spurgte, hvordan det så ud med at blive vaccineret med det tredje stik som udlænding i Spanien. No hay problema senor, hvor er dit SIP card? 

Det afleverede vi og viste vores coronapas med tidligere vaccinationer - og fik tid til to dage senere. Så var det klaret,. Bortset fra dokumentationen som vi skulle finde på en hjemmeside. Det virkede ikke helt. Men afsted til sundhedshuset igen, og så var det klaret i løbet af få minutter med en udskrift. Flot service.  

Vintervejret her i januar, er lige til at holde ud. Vi forstår nu bedre, hvorfor så mange fra det kolde nord, finder vejen til Spanien og slår sig ned, for kortere eller længere perioder.

De sidste par måneder har vi blandt andet:

Cyklet vores lokalområde fladt i en radius på ca. 20-25 km. Har jævnligt besøgt både Guardamar-, Rojales- og Torrevieja området. Almoradi er stedet, hvor vi smutter ind og handler alt muligt. Også på lørdags frugt- og grønt markedet.

Besøgte Alicante 2. juledag vandrede byen rundt, dejlig frokost, fik gået på den flotte promenade og besøgt borgen med den storslåede udsigt over by og vand.

Lærte lidt om det spanske køkken med en dansk og tysk hjælper. Undervisning i paella. Det blev godt!

Vandret i Palmeparken i Elche samt i den gamle bydel. Det er blevet til mange gode cykelture og besøg på flotte steder og gode restauranter under udflugterne.

På vores cykelture rundt i omegnen. har vi fulgt landbruget omkring os. Granatæblerne var plukket lige inden, vi kom hertil. Appelsin- og citronplantagerne står sprængfyldte, nogle er plukkede, men mange venter stadig. Blomkål i flere afskygninger er høstet i stor stil i denne måned. Artiskokkerne vælter op af jorden og høstes på markerne omkring os.

Vi bliver fortalt, at det er egnens ”guld” og en meget vigtig afgrøde

Det må der være noget om. I indkørslen til Dolores by står en flot artiskok.

Kunstvanding

Vi har fulgt vandets færden rundt i alle kanalerne. som er forudsætningen for alt det grønne, og at alle kan få adgang til vand på markerne og plantagerne. Det er et imponerende anlæg, med kanaler og rør alle steder. Og  alle de ventiler som åbnes og lukkes med håndkraft, alt efter hvor vandet skal hen i dag.

Men det virker

Vi har også lært, at ikke alle kanalerne har broer og er lidt bredere end vi kan springe, så det er blevet til nogle gevaldige gåture, når vi har prøvet at forcere terrænet på stierne og markvejene.

Det har været spændende, at opleve livet tæt på og kunne følge med i dagligdagen omkring os for en tid Og samtidig møde nye mennesker, næsten alle med en historie i bagagen, lige som os selv.

MEN, Peter er begyndt, at kigge dybt i vinduerne hos ejendomsmæglerne og regne, så det er tid at bryde op..!