Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vigtig information til læsere og abonnenter

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 22/08/2015 - 00:01

Kanaler Klumme

KLUMME: Sådan fungerer fornyelsen for PREMIUM-abonnenterne på Spanien i Dag med betaling på dansk.

De fleste af vores abonnenter husker sikkert, at vi havde en noget omtumlet begyndelse, da vi sidste efterår startede med den delvise brugerbetaling på Spanien i Dag.

Takket være tålmodige læsere og abonnenter, tilbagemeldinger og gode råd er vi i dag nået frem til et betalingssystem med kreditkort, der næsten er ved at være perfekt.

Faktisk er det det eneste betalingssystem på dansk, som går via spanske banker. Skulle der være nogen erhvervsdrivende blandt jer læsere, der godt kunne tænke sig noget tilsvarende, rådgiver vi gerne!

Glade er vi også for, at der hele tiden kommer nye og samlet set flere PREMIUM-abonnenter. Tendensen med delvis læser-betaling finder jo sted i stort set alle medier, der ønsker at levere kvalitet. Og med et helt ændret annoncemarked er det også en økonomisk nødvendighed for de fleste daglige online-mediers fortsatte eksistens.

Starten med PayPal

Da vi indførte PREMIUM-abonnementet skete det udelukkende gennem PayPal. Det gav problemer for mange af vores læsere: var det bagvedliggende kreditkort spansk, kunne man kun få hjælp på spansk eller engelsk. Ligeledes var det for mange uoverskueligt, når man skulle registrere nyt kreditkort i PayPal-systemet - eller bare foretage ændringer.

For mange læsere har PayPal dog fungeret perfekt og gør det stadig. Systemet fornyer automatisk PREMIUM-betalingen, så længe det anvendte kreditkort er gyldigt, eller der er penge på PayPal-kontoen.

Vigtigt!

Uanset betalingssystem sker betalingen automatisk for næste PREMIUM-periode såfremt:

- Abonnementet ikke er opsagt

- Kreditkortet fortsat er gyldigt

Abonnenten skal altså ikke selv gå ind og foretage ny betaling. Hvis det sker, bliver der betalt dobbelt, og vi skal returnere den overskydende betaling.

Af samme grund har vi nu fjernet muligheden for at betale, så længe PREMIUM-abonnementet er gyldigt.

Skulle en abonnent pludselig få meddelelse om, at der ikke er adgang til PREMIUM-artiklerne, er årsagen næsten helt sikkert, at det hidtil anvendte kreditkort er udløbet, og den automatiske fornyelse ikke har kunne finde sted.

Løsningen er enkel: Abonnenten skal gå ind på sin konto og foretage en ny betaling med det nye kreditkort. 

TIP: Notér udløbsdatoen på det anvendte kreditkort, så du ved, hvornår du skal være opmærksom på ny betaling.

På hjemmesiden bliver du gjort opmærksom på, hvor mange dage der er til udløb af PREMIUM-abonnementet. Men igen: så længe dit kreditkort er gyldigt, skal du ikke foretage dig noget.

For hver betaling får du en specificeret kvittering for betalingen uanset, om den foregår via vores kreditkort-system eller gennem PayPal.

Sker betalingen gennem PayPal kommer kvitteringen fra PayPal - ved kreditkortbetalingen kommer den fra Spanien i Dag. Print den - så kan du altid se, hvornår næste betaling finder sted.

Betaling på dansk

Når du vælger betaling med kreditkort kommer følgende formular frem:

Du skal bare skrive det samme, som står på kreditkortet. Når du har trykket på ‘Accepter betaling’ får du straks kvitteringen i din indbakke.

Glemt adgangskode?

Vi har mange henvendelser fra abonnenter, der ikke kan komme ind og læse PREMIUM-nyhederne, fordi de har forputtet deres adgangskode.

Den klarer vi i en håndevending, hvis du blot sender en mail til os.

Klik her for at sende mailen

Du har også mulighed for selv direkte at rekvirere en ny adgangskode fra din konto på Spanien i Dag. 

Ønsker og forslag

Som PREMIUM-abonnent må du meget gerne komme med forslag til artikler, som vil interessere dig. Det kan for eksempel være om forhold i Spanien, som du gerne vil have mere viden om.

På samme måde må du meget gerne bidrage med viden om dit lokalområde i Spanien eller TIP til andre, der opholder sig i landet.

Tilmelding

Hvis du ikke allerede er tilmeldt som PREMIUM-abonnent, har du mulighed for at gøre det på en meget let måde.

Du udfylder hurtigt en helt enkel formular, hvorefter vi foretager selve oprettelsen for dig.

Klik her for at komme til formularen.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend

Torben Wilkenschildt

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.