Vil forbyde scorereplikker
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 13/01/2015 - 11:09
Samfund og Politik
SAMFUND: Bare fordi kvinder tager lækkert tøj på, betyder det ikke, mænd bare kan sige alt. Mændene ryster på hovedet.
Pift, tilråb og score-replikker bør forbydes, da det er en invasion af kvinders privatliv, siger formand for forening mod kvinder.
- Scorereplikker er altid blevet betragtet som socialt acceptabelt, men sandheden er, at de overtræder en kvindes personlige rum - ingen har ret til at fremsætte bemærkninger om en kvindelig udseende, siger Ángeles Carmona fra Consejero General del Poder Judicial, CGPJ.
Selv skolepiger slipper ikke
Ángeles Carmona mener, at mænd skal trække piben ind
Hun nævner eksempler, hvor kvinder går forbi byggepladser eller får sexistiske og ofte åbenlyst seksuelle kommentarer fra fremmede mænd på gaden ofte med henvisning til bestemte dele af kvindernes fysik, tøj eller undertøj. Eller måske ligefrem beskriver ”det, de gerne vil gøre med hende". I nogle tilfælde drejer det sig endda om teenagepiger, der kommer gående i deres skoleuniform.
Selv hvis bemærkningerne teknisk set er smigrende, som at råbe til en ukendt kvinde, at hun har flotte ben eller er sexet, så er det stadig ubehageligt og over stregen på en uacceptabel måde, understreger Carmona.
Og det er altså værst, hvis kommentaren kommer fra en fremmed fremfor en mand i kvindens umiddelbare omgangskreds.
Ørepropper for at slippe
Carmona er især bekymret for, at kvinder føler, at de ikke kan klæde på en bestemt måde eller komme bestemte steder, hvor de er mål for den slags tilråb.
- I nogle byer som i Cairo, går kvinder rundt med hovedtelefoner på eller ørepropper i ørerne, så de undgår at høre den slags kommentarer, siger hun og tilføjer.
- Den slags tilråb skal stoppe, fordi kvinder fortjener mere respekt.
Fesent modsvar
Med hensyn til modreaktionen fra mænd, der ryster på hovedet og siger, at ”snart må de jo ikke engang se på kvinder uden at blive straffet" eller at de er konstant bange for, at kvinder anmelder dem ved den mindste undskyldning, siger Carmona, at det er langt fra virkeligheden.
Antallet af anmeldelser til politiet eller retssager anlagt af kvinder mod mænd over vold eller psykisk misbrug, som viser sig at være løgn er bagatelagtig udgør kun 0,1 procent af det samlede antal anmeldelser, siger hun - og langt under antallet af falske sigtelserne for enhver anden form for kriminel handling.
- Dette er en myte opfundet som et resultat af den enorme modstand, der stadig eksisterer i samfundet mod enhver skridt i den rigtige retning med hensyn til at udslette kønsbestemt vold, siger Carmona.
Hvad mener du? Skal mænd opføre sig ordentligt, eller skal kvinder bare nyde opmærksomheden. Skriv en besked herunder.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.