Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vil gerne træde i Pedro Sánchez' sko

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 20/10/2020 - 07:00

Samfund og Politik

SAMFUND & POLITIK: “En upassende mistillidsafstemning” siger Spaniens tidligere premierminister om Santiago Abascals forsøg.

I dag og i morgen er der mistillid på dagsordenen i Kongressen mod Premierminister Pedro Sánchez. 

Sánchez kom selv til magten første gang som regeringschef, da han selv - som den første i det spanske demokratis historie - fik flertal i 2018 til at vælte en premierminister. Det var Mariano Rajoy (PP).

Tidligere mistillidsafstemninger

Kun Sánchez lykkedes i 2018

Mangler flertal

Nu er det Vox’s partileder, Santiago Abascal, der mener, at han selv skal være landets ny premierminister og danne en regering.

For at lykkes med sit forehavende skal han have 176 stemmer, der repræsenterer folkevalgte med samme mening som han selv. Og med Vox’s 52 mandater i Kongressen virker det ikke så sandsynligt.

Abascal har dog den opfattelse, at mange medlemmer i de andre partier vil se bort fra partidisciplinen og stemme efter egen overbevisning.

Røre i PP

Mistillidsafstemningen har også skabt lidt røre i Partido Popular over, hvordan de skal forholde sig. Nogen hemmelighed er det jo heller ikke, at Pedro Sánchez ikke står øverst på partiets leder, Pablo Casados, ønskeseddel over foretrukne regeringsledere.

Casado har heller ikke lagt skjul på, at han anser sig selv som den bedste.

Partiet Popular har dog - i modsætning til Vox - indset, at de ikke kan skabe stemmer nok til en egen mistillidsafstemning mod Sánchez.

Men der er endnu ikke kommet en klar udmelding om, hvorledes Partido Popular vil stemme i mistillidsafstemningen. Det kan både være et “for”, “imod” eller afholde sig fra at stemme.

En anden af Spaniens tidligere premierministre, José María Aznar (PP), har blandet sig og udtalt, at han håber PP vil stemme imod, da hele “showet” med den upassende mistillidsafstemning alene vil være til støtte for den eksisterende koalition i regeringen med PSOE og Unidos Podemos.

Meget spænding om udfaldet af mistillidsafstemningen skimtes næppe. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.