Vilde oversvømmelser og haglvejr
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 28/09/2015 - 11:55

Vejr og natur
VEJR: Regn, hagl og hårde vindstød gjorde livet surt for folk i Valencia i går med oversvømmelser, strømafbrydelser, væltede træer, og togtrafikken måtte indstilles.
Over 35mm nedbør væltede ned over provinshovedstaden i Valencia i går, og heraf faldt de 15mm på bare 10 minutter. Andre steder måtte folk løbe for at komme væk fra voldsomt haglvejr.
Omkring klokken 12:30 begyndte det at regne, og nogle steder faldt nedbøren som hagl. I Godella faldt der 84mm og i Muro de Alcoy 52mm.
Helt præcist blev der målt 35,8mm i Valencia søndag, hvoraf omkring de 15 faldt på bare 10 minutter. Det rapporterer Meteorologisk Institut, Aemet.
Mange kæmpede forgæves for at få bilen i sikekrhed fra vandet
Regnen oversvømmede tunneller (foto af tunnel i Puçol herover, red.), mens vinden væltede træer på Calle Lazaro Hernandez i Valencia og i to timer kørte der ingen tog mellem stationerne i Empalme og Bétera. Der var også adskillige strømafbrydelser, oversvømmede huse og myndighederne måtte også rykke ud til flere bilister, der var blevet fanget i bilen i de voldsomme vandmasser.
Træer væltede én efter én
I Puerto de Sagunto var flere gader oversvømmet herunder en adgangsvej til hospitalet.
Her var det værst
Intensiteten af det første efterårsuvejr i Valencia-regionen var særligt slem i byens centrum mellem klokken 13 og 14, og vandet blev hurtigt erstattet af hagl i de nærliggende byer som Tavernes Blanques, Burjassot og Godella.
Der er ikke langt fra somemr til vinter
I Paterna Kommune, cirka 15 kilometer fra provinshovedstaden, måtte mange suspendere en førstedivisions kvindefodboldkamp mellem Valencia og Santa Teresa fjorten minutter inde i kampen på grund af kraftig regn og hagl.
Andre høje nedbørsmængder fandt vi i: Quart de Poblet med 20,2mm, Sagunt med 8,2mm, Castellón med 5,8mm, Manises med 4,9 og her til morgen i Ayora med 13,6mm.
Kan måske også interessere dig
Rom forsegles til pavens begravelse
Der vil blive passet godt på det spanske kongepar og dronning Mary under deres ophold i Rom.
Den Europæiske Centralbank (ECB) sænkede som ventet renten
Traditionen tro får du her Christine Legardes og ECB’s egen forklaring på nedsættelsen og vurderingen af den aktuelle situation på de finansielle markeder.
Julesange, søde sager og levende lys - en noget anderledes december-tradition
VIDEO: Fiesta de los Rondeles i Casarabonela foregår hvert år i december.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.