Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ville du turde?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 11/08/2017 - 01:00

Fly & trafik

FLY: Pilotløse fly kan være fremtiden. Computere kan fejle, men det kan trætte besætninger også.

Selv fornuftige og rationelle mennesker kan lide af flyskræk. Man kan remse statistik om sikkerhed op for dem i timevis, og de vil stadig hellere risikere livet på en motorvej end slippe jorden med fødderne.

I en ny pressemeddelelse skriver den spanske pilotforening SEPLA, noget, der garanteret vil få medlemmerne til at blegne.

Styret af computer

Hvad med en flyvetur uden pilot? Ikke nogle flotte fyre i klædelige uniformer, bare en computer, der får dig fra A til B.

Det er fremtidsmusik, men melodien er måske ikke så fjern. Og den ville spare flyselskaberne, og dermed i den sidste ende også passagererne, for klækkelige summer.

Flyselskaberne har årligt udgifter på 31 milliarder dollars til piloter. Hvis man skifter dem ud med avanceret IT,  kan pengene spares. Det samme kan de mange penge, som man bruger på uddannelse af piloterne.

Førerløse busser virker OK for forbrugerne. Her under test i Himmelands kommune

Førerløs Metro i København er på skinner - men alligevel...

Kommer i 2018

Flyproducenten Boeing har allerede i 2018 planer om at lancere et førerløst fly, men det bliver nok ikke helt let at få passagerer til det. Tanken er ikke noget, der får folk til at føle sig trygge. 

En undersøgelse foretaget af den schweiziske storbank UBS’ erhvervsafdeling svarede 54 procent af de 8.000 adspurgte mennesker pænt nej tak til at være passager i et pilotløst fly. 

Ikke underligt var de mest utilbøjelige til at prøve turen de ældre, mens unge på mellem 24 og 34 var mere villige, men det var stadig kun 17 procent, der var helt med på idéen.

Det helt store spørgsmål var naturligvis sikkerhed.

Trætte besætninger skyld i fejl

Man ved, at mellem 70 og 80 procent af de få ulykker, der sker i luften, skyldes menneskelige fejl, især forårsaget af træthed. Alligevel vil folk helst have mennesker i cockpittet.

Og det er ret forståeligt, for i de automatiserede funktioner, man allerede har i flyet, må piloten ofte bryde ind, hvis computeren svigter, siger Steve Landels  fra det engelske sikkerhedssystem Balpa.

- Computere kan gå ned, og det gør de. Man skal have mennesker til at holde øje med dem, siger han. 

Det, der måske ligger nærmere end et førerløst fly er et fly med kun én pilot. Det vil man snart kunne komme frem til. 

Pilotløse droner har længe været i brug

Små maskiner uden besætning

Jo færre passagerer, der skal med, jo mere sandsynligt er det, at man kan klare sig uden besætning. Firmaer som Airbus arbejder allerede med små helikoptere, som flyver uden.

Men der er nogle problemer, som skal overvindes, og flyet uden manden med kasketten ligger et stykke ude i fremtiden.

Der skal ny fokus på sikkerheden, og der er en stor barriere at overvinde: folks manglende tiltro til projektet. Man kan klare tanken om at benytte førerløse transportmidler på jorden, men det med i luften - nej, det er stadig en psykologisk udfordring.

Store besparelser

Skulle det engang blive gennemført, står flyselskaberne over besparelser på mere end 26. milliarder dollars bare i lønninger på passagerfly. Mere end 3 milliarder på transportfly og 2 milliarder på private helikoptere.

Spørgsmålet er blot, om passagererne tør være med i spareplanerne.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.