Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vind en tur til Norden

Skrevet af Simon Koefoed Toft, man, 24/07/2017 - 09:30

Rejser & oplevelser

VIDEO: Lejeportal udlodder en kort ferie med vennerne til en heldig vinder, og særligt én af overnatningerne bliver helt speciel.

Normalt skriver vi på Spanien i Dag kun om det amerikanske firma HomeAway, når foretagendet er i uvejr.

HomeAway er en såkaldt lejeportal, der dybest set laver præcis det samme som det noget mere kendte Airbnb. 

Sådanne selskaber er for tiden ikke i høj kurs hos spanierne, fordi de mange turistlejligheder presser huslejepriserne for helt almindelige mennesker i vejret.

Senest skrev vi fredag, at bystyret i Barcelona har startet en ny og sjov kampagne, som skal få turister til at tjekke, om deres Airbnb- eller HomeAway-lejlighed er lovligt registreret.

Frit valg

I dag er undtagelsen til ovenstående, for nu handler det om en konkurrence, som HomeAway har sat i gang.

Og vinderen af konkurrencen kan se frem til en billig og ganske unik ferie nordpå.

Præmien er nemlig tre overnatninger i enten Stockholm, København, Oslo or Helsinki - frit valg på alle hylder. Her vil vinderen og tre venner eller familiemedlemmer blive installeret i en af de lejligheder, der bliver udlejet gennem HomeAway.

Og så er der også en ekstra overnatning inkluderet i præmien.

Unik oplevelse

Det gamle kontroltårn i Arlanda Lufthavn i Stockholm er blevet gennemrenoveret, og der er blevet indrettet en lækker lejlighed i de specielle lokaler.

El País har lavet en video i kontroltårnet, som du kan se her:

Vinder du konkurrencen, kan du og tre medrejsende opleve en nat i tårnet. Og der er virkelig tale om en unik oplevelse, for når besøget er ovre, bliver lejligheden pillet ned, og kontroltårnet kommer igen til at stå tomt.

Besøget i Arlanda inkluderer også en tur op i det nye kontroltårn samt en fin middag tilberedt af “en anerkendt lokal kok”.

For at deltage i konkurrencen skal du gå ind på denne hjemmeside, hvor du skal indtaste navn og mailadresse samt svare på et spørgsmål.

Spørgsmålet går på, hvor mange forskellige lande Homeaway tilbyder lejeboliger i, og der er fire svarmuligheder. Og uden direkte at skrive svaret, kan vi afsløre at det hverken er 70, 100 eller 150.

Held og lykke!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.