Vind i håret
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 27/05/2020 - 07:00

Vejr og natur
VEJR: Solen brager ned over det ganske, spanske land, men nogle områder bliver dog kølet lidt ned i den hårde vind.
Stærk vind og i perioder meget stærk blæst i Strædet. Der varsles også stærk vind i perioder ved kysterne i Galicien og Almería.
Andalusien får dog mest vind i håret, og her er nogle provinser derfor i næsthøjeste alarmberedskab heel døgnet.
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Tørt og solrigt vejr til det meste af landet med letskyet til klar himmel. Imidlertid vil der i løbet af dagen dannes nogle skyer i halvøens indre områder - særligt i den nordlige halvdel. Det giver sandsynlighed for spredte byger og torden omkring Pyrenæerne.
Lejlighedsvise regn- eller tordenbyger kan ikke udelukkes lokalt i de indre og sydøstlige egne af halvøen.
Stigende dagstemperaturer til store dele af den nordlige og indre del af halvøen og får ændringer eller let fald i resten af landet. Vi er fortsat betydeligt højere end normalen på De Kanariske Øer samt i Galicien. Lokalt kommer vi over 32 grader på De Kanariske Øer og i den sydlige del af Atlanterhavsområderne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel. Temperaturer med få ændringer undtagen svagt stigende minimumtemperaturer på kysten. Dermed havner vi på 24 til 28 grader og 16 til 18 i nat. Østenvind, der til tider frisker op til stærk i de indre regioner.
Gran Canaria
Udbredt klar himmel med nogle lavthængende skyer i nord ved daggry og igen sidst på dagen. Risiko for let dis i mellem- og højtliggende områder ved daggry.
Temperaturer uændrede eller let faldende på 20 til 26 grader, men lokalt kan vi dog fortsat ramme 30 til 32 grader i syd og vest.
Nordøstenvind på kysterne, som er friskest i nordvest og sydøst. I mellem- og højtliggende egne aftager vinden efterhånden og drejer i nord ud på eftermiddagen. Udbredte briser ved syd- og sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klar himmel afbrudt af perioder med lavthængende skyer i de sidste timer i nord.
Temperaturer uændrede på 25 til 30 grader og 13 til 19 i nat. Let vind fra skiftende retninger, der senere frisker op, og i perioder stærk vind i eftermiddag på den sydlige kyst.
Kan måske også interessere dig
Fif til eventyr med brusende floder, kølige bajere og prinsesse med fiskehale
Har du smag på eventyr og egen bil, må jeg på det kraftigste anbefale denne tur.
Flere direkte ruter mellem Danmark og Alicante
Norwegian samler op, hvor Ryanair har givet op.
Rejseforslag Altea-Córdoba-Toledo-Altea
Dette rejseforslag er ét af eksemplerne på, hvad vores Amigos kan anmode redaktionen om at hjælpe med.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.