Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Voldsomme prisstigninger

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 21/02/2018 - 01:00

Bolig

BOLIG: Synes du, det er blevet vanskeligere at finde bolig i Spanien til billige penge, har du ikke taget helt fejl.

I går skrev vi om, at lejepriserne for turistboliger på De Kanariske Øer er steget, men ser vi på lejen generelt er priserne eksploderet.

Det viser sprit-nye tal fra lejeportalen Fotocasa.

I løbet af bare fire fåre er lejeprisen steget med 49 procent i Catalonien, mens de er steget med 27 procent i Madrid.

Ser vi på hele landet samlet lyder stigningen på 18 procent.

Men landets to størst byer er altså de klart dyreste, og de har allerede overskredet prisniveauet byerne fra boom-årene, inden krisen for alvor satte ind i 2008.

I Catalonien var lejeprisen per kvadratmeter på 12,39 euro ved udgangen af ​​2017, hvilket er godt over de 8,33 euro, det kostede i 2013.

Mange penge hver måned

I penge betyder det, at det i dag koster 991 euro at leje en ejendom på 80 kvadratmeter, mens den for fire år siden kostede 666 euro.

I Madrid er kvadratmeteren gået fra at koste 9,05 euro om måneden til 11,45 euro i samme periode, hvilket har medført, at en bolig på 80 kvadratmeter kostede 916 euro ved udgangen af ​​2017 i forhold til 724 euro i 2013.

På nationalt har stigningen på de 18 procent medført, at prisen på kvadratmeter nu ligger på 8,15 euro sammenlignet med 6,90 euro i 2013.

På den måde koster 80 kvadratmeter nu 652 euro om måneden, hvilket er 100 euro mere end for fire år siden.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.