Voldsomt uheld efter vild biljagt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 23/05/2016 - 10:32
Fly & trafik
KRIMI & TRAFIK: To betjente blev kvæstet, da de kørte galt under en hæsblæsende biljagt i Torrevieja.
Søndag eftermiddag var en forbryder på flugt, efter han havde været på plyndrings-togt i Los Locos-området i Torrevieja.
Han flygtede fra gerningsstedet i bil og blev efterfulgt af flere politibiler. Derefter punkterede et dæk på røverens køretøj, og han måtte fortsætte til fods. Her begyndte dramaet så for alvor.
To af politibilerne var nemlig så indstillede på at fange forbryderen, at de begge endte med at køre voldsomt galt, skriver diarioinformacion.com.
Den ene bil kolliderede med en lygtepæl og den anden med en massiv søjle på et fortov i krydset mellem Calle María Parodi og Calle Caballero de Robas.
![]()
Bilerne fik voldsomme skader på fronterne
De to betjente overlevede heldigvis sammenstødene og er blevet indlagt på hospitalet i Torrevieja med henholdsvis nakkeskader og forskellige knubs.
Gerningsmanden blev efterfølgende pågrebet af politiet, og ifølge en kilde, der så hændelsen, skete det ved stranden i Los Locos.
Kan måske også interessere dig
Kinesiske bilgiganter satser milliarder i Spanien
Men, hvorfor vælger Kina Spanien som porten til det europæiske bilmarked?
Verdens vildeste madkrig fejret i Buñol
VIDEO: 150 ton tomater på én time: Sådan forløb La Tomatina 2026.
Bogstaveligt talt en rejse tilbage til middelalderen, men kun én gang om året
I hjertet af Sierra de Cádiz blander maurere og kristne sig med dig og mig til en sjov weekend.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















