Voodoo-ritual på kirkegård
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 23/02/2016 - 10:47
Krimi og katastrofe
KRIMI: Mand og kvinde er blevet pågrebet for at have vanhelliget en grav på en kirkegård i Alicante, hvor de udførte et kærligheds-ritual.
Guardia Civil har anholdt et par, der har åbnet en grav på en kirkegård i Alicante under et "kærligheds-ritual".
Lørdag morgen den 13. februar fandt kirkearbejdere en åben grav, hvor skelettets knogler var spredt ud over det hele.
Ifølge den lokale avis, Diario Información, blev der ved graven også fundet to voodoo-dukker, der var bundet sammen, et lys, en bunke ris, bønner, nudler, majs og to kopper med rom.
Skulle styrke forhold
Da den 37-årige mand og 34-årige kvinde blev anholdt, indrømmede de, at de havde udført et voodoo-ritual, der skulle 'bryde båndet' mellem kvinden og hendes ex-kæreste, så det nye par kunne blive lykkelige sammen.
Manden er ifølge politiet tilhænger af Santeria, en afro-caribisk religion, der er baseret på Yoruba tro og traditioner, som er stærkt forbundet med voodoo.
Hvilken straf som parret kan se frem til, er stadig ukendt.
Andet tilfælde
Det er rent faktisk det anden gang, at kirkegården i Alicante har været udsat for vanhelligelse i år.
I januar blev en grav fundet åbnet med skelettets kranie placeret oven på kisten og et lys liggende ved dets fødder.
Det blev opfattet som drengestreger.
Kan måske også interessere dig
Plyndringer og afbrændte barrikader i Barcelona
VIDEO: TikTok-opfordring udløste plyndringer af butikker og gadekampe - 128 anholdt.
Kongelig hæder i Teatro Campoamor
Lionel Messi var blandt modtagerne af Spaniens ″Nobelpriser″.
Fra hvidvinens hjerte til skinkernes hovedstad
Værs'go: Du kan vælge at tage hele ruten eller plukke i de steder, der interesserer dig mest ...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















