I dag er Store Tapas-dag
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 16/06/2016 - 11:51
Rejser & oplevelser
MAD & VIN: Ja, det er sandt. Spanien har officielt erklæret den tredje torsdag i juni for “Verdens Tapas-dag” - også i Danmark.
Eller, som det hedder i New York 'World Tapas Day'.
Og hvem vil ikke synes, det er en god idé. Der findes næppe nogen spaniensfarer, der ikke er vild med den ene eller anden form for tapas.
Der findes uden tvivl mange forklaringer på, hvad en tapa - sådan hedder den i ental - er.
Tapa betyder låg, og min historie er, at det hele startede med, at man fik et stykke brød til at lægge oven på glasset, så der ikke kom fluer ned i øllen, rødvinen eller hvad glasset nu indeholdt.
Senere hen fandt man så på at lægge et stykke ost, skinke eller hvad som helt oven på brødet - og vups, så var tapa’en opfundet!
Ifølge forlydender, har 31 lande givet tilsagn om at gennemføre tapas-kampagner og samtidig vil der afholdes arrangementer i hele Spanien.
Ikke færre end 9,5 millioner turister kom til Spanien i 2015 på grund af landets tilbud i mad og vin. Et tal som ventes at stige i år.
Smag på Spanien i Danmark
Også København er der gang tapas’erne i dag og de kommende dage.
Klik her for at læse programmet i Danmark, hvor du også kan vinde en tapas-kurv
I dagens anledning er Kødbyens Mad og Marked rykket ud af de vante rammer i Den Hvide Kødby og ind på Halmtorvet, der for en enkelt dag forvandles til en spansk markedsplads. Til tonerne af spansk inspireret jazz tages du med på en kulinarisk rejse omkring Spaniens regioner, og du får rig mulighed for at gå på opdagelse i det kendte såvel som det ukendte spanske køkken.
»Der vil være tapasanretninger, som du aldrig har set før. Tapas der udfordrer de gængse forestillinger og tapas, du normalt kun finder i helt særlige afkroge af Spanien,« forklarer Christian Astorp, partner hos Kødbyens Mad og Marked, der står bag arrangementet.
Klik i billedet og find arrangementer nærmest dig
I Fuengirola kan du få tapa og en drink for to euro. Læs mere her
Skønne tapas
Bar i Barcelona
”Sepia” (blæksprutte)
Grillet og serveret med mayonnaise eller "alioli". Mange steder kan man få de populære stegte babyblæksprutter (samme som en normal blæksprutte, bare mindre), og i Andalusien kaldes de "puntillitas"
"Patatas bravas" og "patatas alioli"
Sprøde kartofler med en lækker sauce. "Brava"-saucen er stærk, og de primære ingredienser i "alioli" er olivenolie og hvidløg
Muslinger
De serveres især dampede og ofte med citron eller finthakkede tomater, løg og peberfrugter
Skinke
Den iberiske er noget helt særligt. Skinken er et af de spanske produkter, landets besøgende er mest vilde med, og som tapas plejer man at få skinken serveret med brød eller brødstænger og "colines" (en slags typiske spanske kiks)
"Ensaladilla"
Det er en kold ret, der tilberedes med kogte kartofler, mayonnaise, tun, æg og forskellige finthakkede grøntsager som gulerødder, ærter og bønner
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.