Prins i fængsel i fire år
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 04/06/2012 - 11:06
Kendte & kongelige
Bare fordi man er kongelig, kan man ikke slippe af sted med hvad som helst. Anklager om korruption og skatteunddragelse kan komme til at koste d...
Bare fordi man er kongelig, kan man ikke slippe af sted med hvad som helst. Anklager om korruption og skatteunddragelse kan komme til at koste den skandaleramte, spanske prins Iñaki Urdangarin fire års fængsel.
Anklageren i den særlige antikorruptions-domstol ventes nemlig at kræve, at sagens to hovedsigtede, Prins Urdangarín og hans ekspartner, Diego Torres, hver bliver idømt fire års fængsel.
Kan snakke sig til rabat
Men advokaterne for de to tidligere bon-kammerater vil på deres side gøre alt for, at der indgås forlig hvori der indgår en aftale om frivillig tilbagebetaling af de unddragede beløb. Det vil betyde nedsættelse af straffen til højst to års fængsel – hvilket i så fald ville fritage de anklagede for en rusketur bag tremmer, eftersom de ikke tidligere er dømt.
Straffelovens paragraf 21 pkt. 4 giver også de sigtede mulighed for at få nedsat straffen, hvis de erklærer sig skyldige i anklagerne, men det skal i så fald ske inden domsafsigelse.
Endelig kan prinsen også opnå strafnedsættelse ved at bidrage med nye oplysninger, som kan føre til sagens opklaring, eller ved at opgive navne på øvrige personer, der menes at være impliceret i dagen.
Der mangler endnu en opgørelse af hidtil hemmeligholdte konti i Schweiz og Luxembourg, før dommeren kan fastsætte det samlede beløb, der menes at være blevet snydt for under de to hovedsigtedes forvaltning af offentlige midler i det skandaleramte Noos-institut. Her blev der ifølge anklageskriftet gennem flere år jongleret rundt med millioner fra offentlige tilskud og private sponsorer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.