Prinsens far dødssyg
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 05/01/2012 - 11:20
Kendte & kongelige
Spaniens skandaleramte prins Iñaki Urdangarin har det ikke let for tiden. Ud over anklagerne om millionbedrageri med offentlige midler, så er ...
Spaniens skandaleramte prins Iñaki Urdangarin har det ikke let for tiden. Ud over anklagerne om millionbedrageri med offentlige midler, så er prinsens far alvorligt syg.
Meddelelsen om at prinsesse Cristinas korruptions-sigtede mand, Hertugen af Palma, onsdag ankom til sin fødeby Vitoria i Baskerlandet for at besøge sine forældre, førte med det samme til et stort opbrud af fotografer og journalister udenfor familiens bopæl i et eksklusivt velhaver-kvarter udenfor Vitoria.
Foto af Iñaki Urdangarini Washington (den højeste)
Nyheden om at prinsen var på vej til Spanien for ar besøge sin syge far løb som en steppeild over landet efter vidner havde set prisen i lufthavnen i Washington med kurs mod London, for derfra at flyve videre til Spanien.
Familien Urdangarin er kendt i Vitoria, hvor de har boet i 32 år.
Iñaki Urdangaris forældre
Prinsens mor, Claire Liebaert Courtain, kommer fra en fornem familie i Amberes, der i 1930 fik tildelt titlen 'baroner' fra Belgiens daværende Kong Albert.
Prinsens far, Juan María Urdangarin Berriochoa, som har nær tilknytning til det moderate baskiske parti, PNV, er ingeniør og har været formand for den lokale sparekasse Caja Vital.
Faren har gennem længere tid været sygemeldt efter at han er blevet ramt af en alvorlig kræftsygdom. Meget tyder på, at sygdommen nu er så fremskreden, at hans skandaleramte søn har besluttet at trodse anklager og skandale, og vende tilbage til sit fædreland for at besøge sin syge og aldrende far.
Ikke til fare for landet
Besøget finder sted samtidig med, at Landsretten i Madrid i går afviste at behandle sagen om ulovlighederne indenfor Nóos-Instituttet. Landsretten mener ganske enkelt ikke, at sagen har så stor et omfang, 'at der er fare for landets økonomi eller handel', som det fremgår af meddelelsen fra sagens forundersøgelses-dommer José Castro.
”Sagen har tydeligvis ikke tilstrækkelig betydning for institutionen, eller kan ryste tilliden til det nødvendige fundament for erhvervsmæssig drift eller kan ændre udviklingen for landets økonomi”, står der i rettens noget kringlede afgørelse.
Der er dog ikke ændret ved de planlagte afhøringer den 25. februar på Mallorca
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.