Prinsessen stikker af til udlandet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 01/08/2013 - 12:19
Kendte & kongelige
Det spanske kongepars yngste datter, Prinsesse Cristina, stikker af fra sin mand, skandaler og pressens forfølgelse i forbindelse med den såka...
Det spanske kongepars yngste datter, Prinsesse Cristina, stikker af fra sin mand, skandaler og pressens forfølgelse i forbindelse med den såkaldte Nóos-sag. Nok er nok, så nu flytter hun og ungerne til Schweiz.
Prinsessen og hendes tre børn flytter til Geneve til september, hvorimod der er lidt uenighed i medierne om, hvorvidt hendes korruptions-sigtede mand, Iñaki Urdangarin, tager med, eller om han bliver i Barcelona.
Prinsessens angiver arbejde som årsag til flytningen, og der er ingen personlige motiver bag, forsikrer det konservative dagblad ABC.
Midlertidig separation?
Kongens yngste datter har gennem flere år arbejdet for den catalanske sparekasse La Caixa og skal stå for koordination af udviklingsprogrammer i samarbejde med forskellige FN-organisationer i Geneve, skriver bladet.
Ifølge TV-stationen Antena 3 vil prinsessens skandaleramte mand først følge efter senere. I hvert fald kører retssagen fortsat og den skal overstås først, så virkeligheden er, at parret bliver separeret – i hvert fald for et stykke tid.
Jobbet i udlandet er efter sigende blevet meget vel modtaget af Cristina. Herved har hun fået en oplagt mulighed for at trække familien væk fra rampelyset i sit hjemland, hvor hun og hendes mand har været under hårdt pres i forbindelse med Nóos-sagen, der blandt andet handler om skatteunddragelse.
Så sent som i april blev Cristina indkaldt som vidne og skulle i retten for at besvare spørgsmål om hendes mands virksomhed. Stævningen blev dog anket, og i maj besluttede dommeren at droppe kravet om afhøring af kongefamiliens yngste.
Cristina kan dog stadig risikere at blive indkaldt til afhøring i retten i Palma de Mallorca i forbindelse med mistanke om skattesvig.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.