Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Prinsesser på shopping

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 05/08/2011 - 11:45

Kendte & kongelige


Kronprins Felipe ankom for anden dag i træk alene til sejlklubben Club Náutico i Palma de Mallorca for at overvære kapsejladsen Copa de Rey. ...

Kronprins Felipe ankom for anden dag i træk alene til sejlklubben Club Náutico i Palma de Mallorca for at overvære kapsejladsen Copa de Rey. Kronprinsesse Letizias var taget på sight-seeing sammen med sin svigerinde, prinsesse Cristina.

 

Doña Letizia har ikke været i sejlklubben siden tirsdag, hvor hun dukkede op til en koncert i selskab med kronprinsen og parrets to små døtre, Sofia og Leonor.

 

Prinsess Letizia med døtrene Sofia og Leonor samt Kronprins Felipe

 

Sejlsport har måske ikke kronprinsessens store interesse. I alt fald blev hun set sammen med prinsesse Cristina og dennes kusine Maria Zurita i Palmas gader onsdag middag ved 13-tiden. Iført sandaler og klip-klapper og en ret så uhøjtidelig påklædning besøgte de tre kvinder blandt andet en særudstilling med fotografen Steve Mc Curry i Casa Solleric.

 

Kronprinsessen var iført stramme blå jeans og en beige-farvet body, og bar et par solbriller med machende taske af mærket Ray-Ban Aviator.
Prinsesse Cristina havde bermuda-shorts på og en kortærmet skjortebluse.

 

Familien på Mallorca. I rød bluse Dronning Sofia

 

Det var i går anden sidste runde i Copa del Rey kapsejladsen, og der var tæt pakket på tilskuerpladserne af sejlsportsfolk og nysgerrige, som håbede at få et blik af det spanske kronprinsepar.

 

De, der gik forgæves i går, vil formentlig kunne få et blik af de prominente medlemmer af den spanske kongefamilie i dag – lige med undtagelse af kong Juan Carlos, som har meddelt at han først deltager i præmieoverrækkelsen på lørdag.
 

Kan måske også interessere dig
  • Skøn smuttur til Lissabon
    Portugal ligger som bekendt ikke langt fra Spanien, og det er alletiders mulighed for en lidt anderledes forlænget weekend.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.