Protester mod haste-ændring af grundloven

Opdateret fredag kl. 12.41: Kongressen har netop stemt og vedtaget forslaget med 316 stemmer for og kun fem imod. Dermed sendes forslaget videre til afstemning i Senatet og kan blive endeligt vedtaget allerede i næste uge.

Flere hundrede demonstranter mødte her til formiddag op foran Kongressen for at protestere mod afstemningen om en hasteændring af grundloven, der skal føre til en begrænsning af underskuddet på de offentlige budgetter.

Hvis det bliver vedtaget vil kravet om et balanceret budget blive til en del af den spanske forfatning. Der er i så fald tale om den første grundlovsændring i 19 år.

Demonstranterne mener, at beslutningen om en ændring af grundloven skal lægges ud til folkeafstemning.

- Vi haft en grundlov i mange år, som har været urørlig. Så skal der pludselig laves om på den, uden debat og befolkningens opbakning, lyder kritikken fra en af demonstranterne til den statslige TV-kanal RTVE.

Massivt flertal for hastebehandling

Hele 319 parlamentarikere stemte for en ekspresbehandling tirsdag, mens 17 var imod. Selvom et overvældende flertal besluttede at skrue op for tempoet i behandlingen grundlovsændringen, så er der langt fra enighed om indholdet.

Hele natten har der været forhandlinger mellem regeringspartiet, PSOE, og støttepartiet, det catalanske CIU, om en 'tillempelse' af ændringsforslaget, så det tager større hensyn til det katalanske selvstyre.

Væk med solidariteten, tak!

CIU kræver dels et opgør med den såkaldte ”solidariske” fordelingsmodel, som skal udligne skævheder i regionernes indtægter. Partiet kræver også, at det bliver de selvstyrende regioner, der selv sætter loft på underskuddets størrelse.

Der var her ved middagstid endnu ikke sikkerhed omkring, at CIU vil stemme for forslaget.

En ændring af grundloven kræver mindst tre-femtedeles flertal.

Desperat forsøg på at redde landet
Hvis det bliver vedtaget, betyder det, at budgetunderskuddet fra 2020 højest må være 0,4 procent af BNP. Forslaget er udarbejdet af både PSOE og den konservative opposition, PP. De to partier har haft vanvittigt travlt med at få det igennem i et desperat forsøg på at dæmpe finansmarkedernes stigende bekymring for Spaniens økonomi.

Spanien er blevet hårdt ramt af følgerne af finanskrisen i 2008 og en bristet boligboble, der har forårsaget enorme tab på udlån i nationens banksektor.

Spanien har EU's højeste arbejdsløshedsprocent (over 21 pct. i juli 2011) og Eurozonens tredjestørste underskud på statsfinanserne (9,2 pct. af BNP i 2010) kun overgået af Irland og Grækenland.

Til gengæld er statsgælden endnu ikke bekymrende stor. Den offentlige brutto-gæld udgjorde ved udgangen af 2010 60,1 pct. af BNP (svarende til 639 mia. euro), omend den forventes at stige som følge af budgetunderskud de kommende år.