Masse-protest lukkede Madrid
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 25/07/2011 - 11:44

Samfund og Politik
Den spanske hovedstad var søndag aften på randen af et sammenbrud, da tusinder af mennesker marcherede gennem Madrids gader i protest mod rege...
Den spanske hovedstad var søndag aften på randen af et sammenbrud, da tusinder af mennesker marcherede gennem Madrids gader i protest mod regeringens politik.
Folkebevægelsen 15-M fik i går en ny opblussen, da flere tusinde borgere fra hele Spanien samledes i Madrid for at protestere mod landets sociale, politiske og økonomiske situation.
'Det er ikke en økonomisk krise - det er systemet, den er gal med', lød parolen fra den kilometer lange march gennem byens gader.
Demonstranterne strømmede lørdag aften ind til Madrid centrum, og allerede søndag morgen var flere af byens hovedstrøg totalt spærret for trafik.
'Indignados' – de indignerede – begyndte deres protest-march mod Madrid for en måned siden. Her har en gruppe netop forladt Barcelona den 2. juli
Marchdeltagerne kom fra 50 forskellige byer lige fra Cadiz til Barcelona, og nogle har gået i en måned. Der var unge og ældre, enlige og børnefamilier fra alle samfundsklasser. Fælles for deltagerne er en kritik af det spanske demokrati og de såkaldte folkevalgte politikere.
Advarsel: Fare - folk, der tænker. En demonstrant på vej mod Madrid (18. juli)
'Que no nos representan' - De repræsenterer ikke os - rungede det gennem byens gader.
På plakaterne stod der 'Kapitalisme er folkemord', 'Historien er slut – lad de ansvarlige betale'.
Demonstranter under gårsdagens protest holder et skilt med teksten: ”Hjem og arbejde, men ikke som slave”
Der er ingen rapporter om gadeuro eller vold. Ifølge gratisavisen 20 Minutos var deltagerne mere end tilfredse med ordensmagtens adfærd.
Der var fyldt godt op på pladsen i Madrid
- De behandler os helt fint. Jeg tror de er på vores side, siger en af demonstranterne.
Optoget gennem Madrid startede kl. 18.30 og sluttede ud for Parlamentet to timer senere.
Se video af demonstrationen her
Kan måske også interessere dig
Præsident Mazón (PP) forsøgte at betale privat middag for fire på Michelin-restaurant med 853 skatte-euro
I smug har PP og Vox i Valencia Regionen ændret gennemsigtighedsloven efter sagen.
Så meget tjener Ryanairs topchef - 12.000 liter vand nær branden - Griselunge implanteret i menneske - La Vuelta etape 5
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Motorcykeleventyr på den anden side af Strædet - del 2
Sindssygt mange oplevelser på kort tid - vi må tilbage!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.