Værste skovbrand i 20 år pga. grillfest
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 30/07/2013 - 12:05
Krimi og katastrofe
Gløderne fra en grillfest var årsag til den værste skovbrand på Mallorca i 20 år. 2.000 hektar skov er forvandlet til rygende aske, og det ...
Gløderne fra en grillfest var årsag til den værste skovbrand på Mallorca i 20 år. 2.000 hektar skov er forvandlet til rygende aske, og det er endnu ikke lykkedes brandvæsnet at få bugt med flammerne. Samtidig er huse brændt ned i en anden brand, og flere hundrede beboere evakueret.
Politiet anholdt i går 44-årige Ignacio G.H, der menes at stå bag skovbranden i Andratx på Mallorca. Manden har tilstået, at han sammen med sin bror og nogle venner torsdag aften havde grillet, og at de bagefter hældte de glødende rester i en trillebør, for at de skulle ”brænde helt ud”. Men gløderne blussede op igen og fik fat i noget brandbart materiale, og derefter gik det stærkt.
I går aftes var ilden ”stort set under kontrol”, skriver RTVE, men et naturområde ved Galatzó i den nordlige del af Estellencs, er endnu ude af kontrol.
Indbyggerne i Estellencs fik i går lov til at vende tilbage til deres boliger, efter at der søndag blev evakueret hen ved 250 beboere og 450 turister samt ikke-residente.
Myndighederne siger, at de håber at have helt kontrol over ilden i løbet af i dag, tirsdag, eller senest onsdag.
Brand ved Barcelona
Samtidig med at ilden raser på Mallorca, lykkedes det i går brandfolk i Barcelona at stabilisere den skovbrand, der brød ud søndag aften. Mindst fire huse er brændt ned og flere hundrede beboere blev evakueret fra et boligkompleks.
Branden brød ud søndag nær en restaurant i Vallirana-området omkring klokken 19.00 og og har ødelagt over 100 hektar landskab. I går bredte ilden sig i retning af flere boligkomplekser i Bugunyà og Vallirana Parc, hvor der bor mellem 1.500 og 2.000 mennesker.
150 beboere i gaderne C/ Moreneta, C/ Lurdes, C/ Madrid og C/ Baleares i Vallirana Parc blevet tvunget til at forlade deres hjem, mens resten fik at vide, at de ikke burde gå udenfor samt at holde vinduer og døre lukkede på grund af røg.
Kraftig vind og høje temperaturer på 37 grader har besværliggjort slukningsarbejdet, men takket været nogen nedbør natten til mandag og en storstilet indsats fra brandvæsnet i nærliggende kommuner er det nu lukkedes at få ilden under kontrol.
Se videoer:
Lørdag på Mallorca
Søndag på Mallorca
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.