Pyroman futter naturpark af
Skrevet af , man, 05/05/2014 - 11:01
Krimi og katastrofe
Costa Blanca er stadig knastør, og derfor kan der let opstå brand ved et uheld. Det var dog en pyroman, der stod bag en voldsom skovbrand fred...
Costa Blanca er stadig knastør, og derfor kan der let opstå brand ved et uheld. Det var dog en pyroman, der stod bag en voldsom skovbrand fredag, mener politiet.
Politiet leder efter den person, der menes at stå bag den omfattende skovbrand i Dénia på Costa Blanca.
Branden opstod fredag eftermiddag ved 15-tiden, og den kom under kontrol et døgn senere.
Er en pyroman på spil?
Fire personer, der var på vandretur i Naturparken Montgó, slog alarm, da de så flammerne brede sig i det knastørre område. Det lykkedes dem at komme sikkert ned fra bjerget, selv om de en overgang var i fare for at blive omkredset af ilden.
Guardia Civil bekræfter at branden er påsat. Noget tyder på at ilden er opstået i forbindelse med en Barbacue. Det mener flere af de beboere, der blev evakueret i forbindelse med branden.
- I det her tilfælde taler vi ikke om et uheld, men om at branden er påsat, siger kilder i Dénia-kommune.
Det fremgår af undersøgelser af det sted, hvor ilden er opstået, lige ved en markvej fra Urbanización Los Lagos i Dénia.
Nationalpark raseret
Branden blev slukket efter 24 timer og har raseret 40 hektar skov og krat i et naturområde mellem Dénia og Jesús Pobre. Omkring 50 beboere blev evakueret, men kunne i løbet af aftenen vende tilbage til deres huse. Der er sket skader på mure og haver, men ingen er kommet noget til.
El Parque Natural de Montgó er på omkring 2.000 hektar og blev erklæret naturpark i 1987. Den ligger i den nordlige del af Alicante-provinsen.
Branden er opstået i et knastørt område i Alicante-provinsen, hvor det ikke har regnet i tre måneder, og luftfugtigheden er nede under de 15 procent.
I området ved La Marina er der i vinter faldet otte gange mindre nedbør end normalt
Myndighederne på Costa Blanca advarer på det kraftigste mod enhver brug af ild og gør opmærksom på, at det er strengt forbudt at lave barbeque, grill eller bruge campinggas i naturen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.