Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

¿Quieres leverpostej?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 01/08/2013 - 01:00

Penge & Forbrug


Selv om du savner danske varer på Costa del Sol, er der ingen grund til at lide nød. Ud over Delikatessen er i Centro Idea og Favoritten i Los...

Selv om du savner danske varer på Costa del Sol, er der ingen grund til at lide nød. Ud over Delikatessen er i Centro Idea og Favoritten i Los Boliches, der tilbyder et stort udvalg af danske specialvarer, melder andre supermarkeder sig nu i kampen om den udenlandske købekraft.

 

Det skriver Diario Sur.

 

Samtidig med, at det indenlandske marked svigter på grund af faldende købekraft, melder et stigende antal udenlandske forbruger sig på banen, og det er ikke kun det traditionelle tyske, skandinaviske og engelske marked, der står stærkt.

 

Nye tilflyttere fra Østeuropa, Rusland, Kina, Asien og fra de arabiske lande er klar til at lægge en pæn sum penge på disken, for at få de varer, de er vant til.

 

Spar og Baly udvider

Direktøren for den tyske supermarkedskæde Spar i Andalusien, Antonio Colsa, anslår, at der i visse afdelinger er helt op til 80 procent importvarer fra udlandet. Efter et par års stagnation er Spar nu parat til at hapse sin del af udlændingenes penge og ventes alene i løbet af de kommende år at åbne 40 nye afdelinger op i det sydlige Spanien.

 

For øjeblikket har Spar kun fire supermarkeder i Málaga Provinsen, men den næste ventes at se dagens lys i Mijas i løbet af september.

 

Også den lokale supermarkedskæde Baly, der har seks butikker i Mijas og Fuengirola, vil fremover satse mere på udenlandske varer.

 

Det samme gælder for britiske Iceland, der dog primært satser på det engelske marked. Kæden har afdelinger i Mijas, Málaga, Puerto Banús, Marbella, på Costa Blanca, i Almería og Murcia samt på De Kanariske Øer.

 

Flere om buddet

Selv om det familiedrevne Cayetano & Euromarket, der gennem flere årtier stod bag ”flagskibet” Hipermercado Euromarket i Fuengirola, nu er forsvundet fra scenen, ventes den nye ejer, Carrefour, at genåbne hipermarkedet til september.

 

De øvrige fem Cayetano & Euromarket supermarkeder blev for flere måneder siden overtaget af supermarkedskongen fra Málaga, Sergio Cuberos, der driver Málagas største supermarkedskæde, Maskom.

 

Cuberos er parat til at øge udbuddet af udenlandske varer i de nye afdelinger og har foruden de fem nye, yderligere 47 supermarkeder i Sydspanien.

 

Blandt de største distributører af udenlandske specialvarer findes Frico Dan, der har mere end 800 varer på listen og forsyner store supermarkedskæder som Carrefour, Alcampo, Supersol og Día.

 

 

Kommentarer

Er der et supermarked i Marbella, hvor man kan købe danske varer? Jeg har prøvet leverposteg fra den lille økologiske, men den smuldrer, når jeg smører den på brødet. Jeg tror, at det er fordi, de har den på frost, eller også er det fordi, at den er økologisk, jeg ved det ikke. Skal jeg helt til Fungirola?

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.