Forår og fugle i utide
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 15/03/2012 - 11:32
Vejr og natur
En meget mild og tør vinter betyder, at foråret ankommer helt op til 30 dage tidligere end normalt. Trækfugle er alt for tidligt på den, og ...
En meget mild og tør vinter betyder, at foråret ankommer helt op til 30 dage tidligere end normalt. Trækfugle er alt for tidligt på den, og der er tørke i store dele af Europa.
- Foråret starter officielt først den 25. marts, men meget tyder på at det er i fuld gang, siger biolog Alejandro Honrubia fra Foundation Migres, der holder øje med de trækfugle i Gibraltar-strædet.

Svaler, ørne og nattergale er allerede kommet til Spanien, og det er kun et spørgsmål om dage, før gøgen kukker, og foråret er over os. Trækfuglenes ankomst til den iberiske halvø er næsten en måned tidligere end normalt.
- Hvis det pludseligt bliver koldt igen, kan trækfugle kan sulte, fordi insekterne forsvinder, siger eksperten, som vurderer, at der ville være langt færre insekter i luften i år.
Årsagen er, at der efter den tørre vinter ikke er vådområder nok, til at insekterne kan lægge æg.
Tørke i mange andre lande
Det er ikke kun Spanien, der lider af tørke. Store dele af Østeuropa mangler også vand. Problemet med tørken er ikke kun, at der er faldet mindre nedbør, men i lige så høj grad, at vandforbruget i løbet af de seneste årtier er mangedoblet, rapporter EU.
Vandforbruget er på verdensplan steget med 600 procent i løbet af det sidste århundrede. Det er mere end dobbelt så meget som befolkningstilvæksten.
Klimaforandringer har skylden
Blandt de fugle, der allerede findes under solens varme er storken, der helt er holdt op med at emigrere, fordi de spanske vintre er blevet mildere med årene. Hovedparten af den spanske storkebestand holder til ved Guadalquivir i Sevilla. Gøgen og nattergalen er også kommet, og selv om de endnu ikke har ladet sig høre fra sig, er det altså kun et spørgsmål om dage, siger eksperterne.
Hvis fuglene er her allerede nu, er det fordi der er sket væsentlig klimaforandring, siger Alejandro Honrubia.Han har fulgt trækfuglenes ankomst i mere end fire årtier. Honrubia siger dog, at det endnu er for tidligt decideret at sige, at det er forår.
Kan måske også interessere dig
Påske-luksus eller økonomisk bodsgang? Her er prisen for den bedste udsigt til Semana Santa
Hvis du troede, at Semana Santa kun handlede om røgelse, trommer og religiøs hengivenhed, kan du godt tro om igen.
Spanien i top fem: Er sugar dating blevet de unge studerendes eneste vej til overlevelse?
Læs hvordan økonomisk pres, boligmangel og sociale medier har gjort det virtuelle kønssalg til en både attraktiv og farlig levevej.
Mytologisk sti på Monte Viso – magisk tur for hele familien
Fed tur gennem Galiciens myter og go'e historier.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















