Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Røvede hus og spiste morgenmad i haven

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 07/04/2011 - 11:41

Krimi og katastrofe


En flok sultne og meget frække tyveknægte brød forleden ind i et hus i Guadalmar, Málaga.

En flok sultne og meget frække tyveknægte brød forleden ind i et hus i Guadalmar, Málaga.

 

Efter at have gennemsøgt ejendommen for værdier spiste tyvene lidt morgenmad på græsplænen i haven, inden de stak af.

 

Beboere lå og sov

Det skal lige tilføjes, at husets beboere var hjemme, mens tyvene gennemsøgte huset og bagefter stillede sulten. Indbruddet skete natten til mandag, mens husets beboere - et midaldrende ægtepar og deres tre børn - lå og sov.

 

- De var bare en halv meter fra min seng, fortæller Andres, som blev vækket fra sin søde søvn klokken fem om morgenen, da han hørte en ukendt lyd.

 

- Jeg gik ned i køkkenet for at tage et glas vand, men bemærkede ikke noget og gik i seng igen, fortæller han til dagbladet Sur.

 

Efterlod svinesti

Det var først senere på morgenen, at familien blev klar over, at der havde været ubudne gæster. Der lå nemlig tøj, papir og madrester i haven. Fra huset var der forsvundet lidt penge, en taske og flere værdigenstande.

 

Ifølge politiet har der i den seneste tid været flere indbrud i Guadalmar-området, der ligger fem km. øst for Málaga. Så husk at lukke vinduerne om natten, også selv om det bliver varmt og nattemperaturen i de næste dage kommer op over 20 grader.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.