”Rajoy beder Gud om miljøplan”
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 09/03/2011 - 11:44
Samfund og Politik
Spaniens socialistiske regeringsleder, José Luis Zapatero, kritiserer det konservative oppositionsparti for at bede Gud om hjælp til at redde ...
Spaniens socialistiske regeringsleder, José Luis Zapatero, kritiserer det konservative oppositionsparti for at bede Gud om hjælp til at redde landets energiforsyning.
- Jeg har hørt, at Rajoy vil have Herrens hjælp til at udarbejde en energispareplan. Jeg beder derfor Rajoy om at tale med Gud og fortælle os, hvordan planen skal se ud!
Det sagde Zapatero i går som reaktion på de konservatives kritik af regeringens energispareplan, som blev vedtaget i fredags.
Udtalelsen faldt på et pressemøde med den dybt religiøse chilenske præsident, Sebastián Piñera, som netop har besøgt Madrid, efter at han i sidste uge havde et fortroligt møde med paven i Rom. Piñera undlod behændigt at kommentere Zapateros udtalelse, men har sandsynligvis haft et svar på tungen.
Zapatero sagde klart, at han var godt træt af at høre det konservative parti betegne energispareplanen som et ”sammenfald af tilfældige forslag”, som landets tidligere konservative regeringsleder José María Aznar betegnede planen tidligere på dagen.
Og Zapatero smurte godt med ironi på sine kommentarer:
- En plan som Vorherre ønsker? Det lyder som et gennemtænkt, velartikuleret og langsigtet forslag. Men vi glæder os over, at oppositionen i det mindste kommer med et forslag...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.