Premierminister i flyverskjul
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 06/01/2012 - 10:38
Samfund og Politik
Der bliver ikke givet ved dørene, når det gælder nyt om regeringens økonomiske politik. Først fem uger efter indsættelse af Spaniens nye k...
Der bliver ikke givet ved dørene, når det gælder nyt om regeringens økonomiske politik. Først fem uger efter indsættelse af Spaniens nye konservative regering vil premierminister, Mariano Rajoy, fremlægge regeringens økonomiske politik.
Det sker på et møde i Kongressen den 30. januar.
Her planlægger premierministeren at redegøre for de skattestigninger, som han ellers - i valgkampens hede - afviste ville komme. Han vil også komme omkring andet af det, der kommer på programmet i løbet af de næste måneder.
Men spørgsmålet er, hvor meget konkret vi så får at vide. Iagttagere menervurderer, at hensynet til regionsvalget i Andalusien i marts vejer så tungt, at regeringen vil gå stille med dørene frem til valget den 4. marts. Der kommer heller ikke meget ud om udarbejdelsen af den nye finanslov, som også først bliver fremlagt efter det andalusiske regionsvalg. Årsagen kan vi gætte os til: Stramninger og nedskæringer over hele linjen.
Så man kan måske ikke fortænke Rajoy i at blive i flyverskjulet lidt endnu...
Satser på de andre landes ministre
Regeringens officielle forklaring er, at den vil vente med konkrete udmeldinger til efter afholdelse af Europaråds-mødet senere på måneden, som “vil være afgørende for Spaniens økonomi”. Med andre ord: Landets regering vælger at lægge sig i hænderne på EU's finansministre.
Regeringens vicepremierminister, Soraya Sáenz de Santamaría (foto), afviste på et pressemøde i går kategorisk, at der er tale om en udsættelse af regeringens økonomiske stillingtagen. Hun understregede, at det er helt naturligt, at premierministeren vælger at informere sine europæiske kolleger om landets økonomi og derefter informerer kongressen om de aftaler, der bliver truffet i Bruxelles.
Øget utilfredsfred i befolkningen
Indsættelse af Mariano Rajoy som ny konservativ regeringsleder i Spanien har ikke øget tilfredsheden blandt borgerne. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet CIS viser, at indbyggenes bekymring for økonomiske stramninger og øget arbejdsløshed er steget siden valget den 20. november. Mens 82,1 procent i oktober 2011 pegede på frygt for arbejdsløshed som deres største bekymring var tallet måneden efter steget til 83 procent.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.