Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rajoy kryber til korset

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 11/02/2013 - 11:16

Samfund og Politik


Spaniens konservative premierminister, Mariano Rajoy, forsøger nu at aflive rygter om sorte penge og ulovlige returkommissioner ved at udgive s...

Spaniens konservative premierminister, Mariano Rajoy, forsøger nu at aflive rygter om sorte penge og ulovlige returkommissioner ved at udgive sine selvangivelser for de seneste ti år på regeringens hjemmeside.

 

Dermed håber premierministeren at vise sin uskyld i forbindelse med anklagerne om udbetaling af sorte penge til partiets ledelse i den tid, den korruptionssigtede ekskasserer stod for forvaltningen af partiets regnskaber.

 

Rajoys skatteoplysninger viser, at han i otte år har han betalt mere end 840.000 euro i indkomstskat og godt 30.000 euro i formueskat.

 

Ikke for pengenes skyld

Rajoy har også været ude og sige, at han ikke lod sig vælge som regeringsleder for at tjene penge, for i den tid, han var sad som oppositionsleder, tjente han tre gange så meget, som han gør som præsident. I løbet af sit første år ved regeringsmagten har Rajoy tjent lidt mindre end 75.000 euro brutto – mod de 239.000 før skat i perioden mellem 2003 og 2011.

 

Rajoy og andre højtstående medlemmer af PP er under beskyldning for at have modtaget sorte penge og bestikkelse. Partiets tidligere kasserer, Luis Bárcenas, siges at have betalt ekstra løn til PP partimedlemmer over den 10-årige periode mellem 1998 og 2008. Herunder også Rajoy, som ifølge de såkaldte sorte regnskabsbøger påstås at have modtaget 25.200 om året.

 

Alle PP-medlemmer nægter at have modtage kontantbetalinger, og ud over Rajoy har to andre offentliggjort deres selvangivelser som bevis for at de ikke har noget i klemme.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.